Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TENDENSDIGTNING.
HELENE NYBLOM.
Det er et ganske ejendommeligt faktum, at i vort nuværende skandi
naviske liv litteraturen og de skjönne kunster gå så ganske skilte veje.
Malerne synes nu endelig at liave opdaget en gammel sandhed, som
de for øjeblikket anse for ganske ny, den at kunsten er til for at skildre
livet, for at igennem disse skildringer berige ens erfaring og således bi
drage til menneskenes store opdragelse.
Det er endnu ikke så længe siden, at vi fra Tydskland havde fået og
bibeholdt den forestilling, at (emnet i et billede var hovedsagen, var det
afgørende.
Behandlede æmnet noget, der tiltalte publikum, der rörte nationale,
religiöse, eller andre dirrende strepge i menneskehjertet, så var det et
interessant billede.
Den så kaldte »store kunst» var dog, hvad man tilsidst skulle efter
stræbe og mest beundrede; og man kunde være sikker på, at fremstil
lede et billede en scene af Gustav Vasas eller Gustav Adolphs liv, da
blev det, blot af denne årsag, egnet en ganske anderledes opmærk
somhed, end hvis det fremstillede en scene af en übekjendt persons
hverdagshistorie.
Denne barnlige opfattelse af kunsten minder mig om, hvad jeg ople
vede på et theater i Italien, hvor publikum et publikum af folket
applauderede helten stærkt, da han gav sin sorte kjole bort til en fattig ven.
Fra et naivt standpunkt blandes kunsten og livet så let.
Publikum ser da ikke på kunstnerens frembringelse, men anvender
den blot som et udgangspunkt, hvorfra dets fantasi svæver videre, og jo
mer æmnet tiltaler det, des större bliver beundringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
