Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HELENE NYBLOM.
Fra denne meget ufuldkomne opfattelse af malerkunsten begynde vi
her omsider at kureres.
Man finder ikke længer et billede rorende, fordi det forestiller en
gammel kone, der læser i bibelen, eller priser maleren som et vordende
geni, fordi han maler Gustav Adolphs historie, nej, ikke om det så var
hele slaget ved Lutzen.
Man har begyndt at forstå, at et billede skal minde en om livet, helst
give en et stærkt koncentreret indtryk af en del deraf, så man kraf
tigt og levende opfatter, hvad man ellers ligesom indtager i små portioner.
En personlighed, et landskab, en farvevirkning af blomster og stoffer,
der i den indskrænkede ramme som et billede bydes en og giver et stærkt
indtryk af de tilsvarende fænomener i virkeligheden, så man föler dem
livligere end för og siden husker dem bedre, dette er meningen med
kunsten. Den skal ligesom ruske i en og sige: »Husker du?» »Ser
du!» »Nei, men luk dog dine öjne op!» »Föl noget for dette, du ikke
för har lagt mærke til!» og for at man nu skal se, fole og huske,
fordres, at en kunstner skal være tilnærmelsesvis lige så veltalende som
naturen selv.
Naturen har altid det store, uopnåelige fortrin at leve, men så har
den også den store, sikre svaghed at dö.
Kunsten kan kun gribe et øjeblik, eller samle indtrykkene af mange
tilbagevendende øjeblikke, men den har den fordel at kunne bevare dette.
Medens solskin og skyer vexle over naturen, medens et menneske
ansigt forandres og ældes, så bevarer kunsten indtrykket af visse lykkelige,
særskilt betegnende øjeblikke, som vi siden eje for altid og som vi måske
ikke på egen hånd opfatte så skarpt, så indprægende, som kunsten formår
at vise os det.
En kunstner skal aldrig prædike, aldrig sige noget bag ved sit billede
som fordrer soufflör eller katalog til fuldstændigere oplysning derom.
Han skal blot vise os tingene, som han ser dem. Jo bedre han
selv har set dem, og jo bedre han forstår at udtrykke, hvad han har
set, des bedre se også vi dem i hans skildring, des tydeligere huske vi
dem, des mer berige og lykkeliggöre de os.
Derfor behöves der to ting for at være en god maler:
Först selv at være meget forelsket i naturen, at forstå den, studere
den, sværme for den, og dernæst at have materialet så let i hånden., at
....
det lyder øjeblikkeligt og former sig til, hvad kunstneren vil udtrykke.
Mange mennesker se og opfatte naturen meget varmt og sandt, men
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
