Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TENDENSDIGTNING.
hvis de ikke kan gengive deres indtryk, er de ikke malere; male de dår
ligt, ere de dårlige malere. ’
Andre have materialet i böj grad i deres magt, men de mangle den
varmere, dybere fölelse for naturens fine mangfoldighed. De ere da dyg
tige håndværkere, ikke kunstnere.
En ting synes dog nu næsten alle være enige om, nemlig den,
at det ikke er æmnet, som gör et godt billede det er malerens fölelse
for naturen og hans evne til at udtrykke den.
At forskjellige personer kan fole sig tiltalte af forskjellige æmner,
falder af sig selv. Enhver bar jo, i kunsten som i naturen, lov at
elske hvad ban vil, at foretrække et for et andet; kun skal man huske,
at i og for sig afgör aldrig æmnet kunstværkets værdi.
Denne tilbagevenden til det enkle i naturen förer naturligvis sine
overdrivelser med sig, og med en temmelig tydelig affektation gengive
malerne nu for tiden sådanne æmner, som man ikke godt kan tro bar
vakt nogen fölelse bos dem, men blot kunne tjene dem til experiment,
etuder for blivende billeder.
For at fængsles af naturen må den dog være udtryk for et eller andet,
og man forstår ikke, at det kan være med forkjærlighed at visse malere
vælge det absolute intet, grönt uden belysning, veje uden bevægelse, træer
uden form o. s. v. Det er vel snarere en forkjærlighed for at være
aparte, for at trodse et gammeldags publikums smag, eller måske en
ganske naturlig opposition mod dem, der mene, at æmnet i et billede er
det væsentlige.
Maler- og billedhuggerkunsten er i alt fald nu kommet så langt i
naturlighed, at den forstår, at det kommer an på at gengive sagen selv
ikke at reflektere derover. Men medens malerne har gjort dette
store og betydelige fremskridt i opfattelsen af deres opgave, ere forfatterne
endnu grumme langt tilbage. Ja, man kan næsten sige, at de, i fölge en
ganske uforklarlig modsigelse, næsten ere gåede den modsatte vej.
Vore skandinaviske forfattere skrive blot tendensböger.
Visselig har også de nu fäet öjnene op for nødvendigheden af at
studere livet i detail. Vi nöjes ikke længer med almindelige fraser i
beskrivelsen af et menneske, en situation, en samtale; vi vil se det for
os, höre hvad de sige, ikke blot få at vide, at de »förte en interessant
samtale».
Vore forfattere studere også livet, sommetider med en pedantisk nøj
agtighed, som optager alt, selv det som slet ikke er karakteristisk, blot
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
