Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. GEELMUYDEN.
videnskabens vei overhovedet ikke måtte lægges i denne retning. Selv
Tycho Brahe har muligens ikke været ganske upåvirket af sådanne for
domme; men når han gik såvidt som at benegte rigtigheden af Coper
nicus’s forklaringsmåde i et meget vigtigt punkt og istedet derfor opstillede
en anden, som for de dengang bekjendte fænomener förte nöiagtig til
samme resultat, så var dette baseret på ren videnskabelig grund, nemlig
en vis klasse af observationer, som han med rette kunde anföre som et
vigtigt argument mod Copernicus; först efter kikkertens opdagelse, flere
år efter Tycho Brahes död, viste det sig, at disse observationer beroede
på en skuffelse. 1 Det kan også bemærkes, at Tycho Brahes theori i ren
geometrisk henseende var modtagelig for netop de samme modifikationer,
som senere blev Copernicus’s theori til del gjennem Keplers vigtige er
faringssætninger, udledet netop af det rige materiale, Tycho Brahe havde
efterladt ham i Prag.
Det var först langt senere, at videnskaben kunde skaffe det afgjö
rende bevis for, at Tycho Brahes mening var falsk. Imidlertid kunde
den opmærksomme gransker allerede temmelig tidlig se visse fingerpeg i
samme retning, især efter kikkertens opdagelse. Da således Kepler i året
1609, altså omtrent samtidig med at den förste kikkert rettedes mod
himmelen, men förend han endnu kunde kjende noget af de derved
vundne resultater, udgav sin bog De motihus stellae Martis, hvori han
kuldkaster det fra oldtiden arvede og af Copernicus opretholdte axiom,
at al bevægelse i verdensrummet er jevn og cirkelformet, så var han ikke
i tvivl om, hvilken af de to theorier han skulde lægge til grund for sine
undersøgelser.
Idet han anförer sine grunde til at foretrække Copernicus, finder
han sig beföiet til i en note at fremhæve sin taknemmelighed og ærbo
dighed ligeoverfor Tycho Brahe, cujus honestissimam et gratissimam
fieri mentionem et recordationem aequissimum est, cum totum hoc’
aedifcium super ejus fundo exstruam, materiam ah ipso omnem mu
tuatus.
Sine grunde for valget söger han dels i det copernicanske systems
större simpelhed og harmoni Sententia de circuito Solis peccat in
regidam: guae possunt fieri per pauciora, non dehent fieri per plura
dels og især linder han dem derved, at han forlader det rent geome-
1 Herom, nemlig at Tycho Brahe troede at have målt fixstjernernes diametre samtidig
med at deres årlige parallaxe var aldeles umærkelig, kan henvises bl. a. til F. R. Fri is’s
udforlige og tiltrækkende skildring Tyge Brahe, Köhenhavn 1871.
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
