Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TURGENJEWS BREYE.
»Undskyld mig», skriver han, »at jeg besværer dig med mine ærin
der, men derfor er du jo også min ven!»
Et af de mest rorende tegn på hans samvittighedsfuldhed i alle
venskabsforbindelser, synes mig at være den omhu og det alvor, hvormed
han gjennemlæser, hvad man sender ham af litterairt arbejde til at kriti
sere. Han siger sin mening uden omsvöb, oprigtigt, simpelt, i få, slående
ord; men den ærlighed, der ligger i hvert berömmende ord, må have op
vejet alle strenge domme han udtaler. De som henvendte sig til ham,
fölte, at det at appellere til ham var at appellere til höjeste ret.
Og hvor höjhjertet udtaler han ikke sin glæde, så snart noget har
varmet og tilfredsstillet ham.
Til Druschinin skriver han år 1857 angående en afhandling om
»Lear», som han har læst af ham:
»Alle disse karakteristiker, hele anskuelsen er rigtig, bred, dyb, fuld
af kjærlighed og frihed. De har gjort mig en stor, stor glæde! Jeg
takker Dem!»
Da hans ven Polonski begynder at male, er det med den livligste
interesse, han fölger hans forsög, og giver ham sine indsigtsfulde lære
rige råd.
Man læse f. ex. hans interessante fremstilling af Corot i brevet fra
Bougival 1882 (side 437).
I et af sine sidste breve taler han om samme æmne og forklarer
Polonski sandheden i de bedste impressionisters opfattelse af naturen.
I en efterskrift til dette brev skriver han de mindeværdige ord:
»For maleriet gjælder det samme, som der gjælder for litteraturen
og al skjön kunst: den som skildrer alle detailler er fortabt man må
forstå kun at opfatte de karakteristiske detailler. Talentet består just
heri, ja dette er just hvad man kalder at skabe.»
Af alle hans breve får man indtrykket af, at han heller lyttede end
talte. Han svarer altid sine venner på hvad de har talt eller spurgt om,
men begynder sjældent selv et nyt tema. Det er som om han med
alvor havde tænkt over alt, hvad de betror ham, for så at kunne give
det bedste svar, der står i hans magt.
Men trods al den omhu og deltagelse, han viste alle, der kom ham
nær, fölte han sig dog som et unyttigt og överflödigt menneske. Han
havde aldrig bevidstheden af, hvor megen sandhed og skjönhed han ströede
ud i verden, men nærede beundring for dem, der energisk og kraftigt
367
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
