Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. A. FEIDERICIA.
det af kongerne og krigerne på præsternes vink, og at den verdslige magt
burde være den gejstlige underdanig, enhver menneskelig skabning paven
underkastet; men han havde lagt til, at denne tro var nødvendig for
frelsen. Pavedømmets jordiske almagt var således gjort til en trossæt
ning. Og Marsiglio stod ikke alene over for sådanne theorier om statens
forhold til kirken, han stod også over for kendsgerninger, over for en
gejstlig stat, der rundt om i alle lande sögte sin foresatte ikke i landets
egen hersker, men i paven, hvad enten han boede i Rom eller i Avignon,
der havde sine egne domstole, var fri for afgifter til staten og enten ud
nævnte sig selv eller modtog sin udnævnelse fra paven, og som til sin
rådighed havde bandstrålen som middel til at sætte sin vilje igennem.
Man kan næppe tænke sig en mere diametral modsætning til sådanne
theorier og sådanne kendsgerninger end Marsiglios forsøg på at löse pro
blemet om forholdet mellem stat og kirke. Statens ret har efter hans
mening en universel gyldighed; den har til opgave at bære omsorg både
for menneskenes jordiske og for deres evige liv. Derfor stå alle men
neskelige handlinger under de verdslige love, og der gives ingen klasse
af personer, som ere undtagne fra lydighed mod statens love og dom
stole. Enhver præst eller biskop er som alle andre undersåtter hjem
falden til statens straf, hvis han overskrider dens bestemmelser; der bör
ikke gives nogen gejstlig jurisdiktion. Det er statens sag at opretholde
præstestanden af hensyn til gudsdyrkelsen og dens undersåtters evige liv.
Men staten skal også bestemme, hvem der kan opnå kirkelig indvielse;
den skal indsætte og afsætte kirkens embedsmænd, den skal afgöre, hvor
mange gejstlige og hvor mange kirker der skal være; den sammenkalder
end videre kirkeforsamlinger, og den alene har ret til at före disses be
slutninger ud i livet.
Marsiglios dristige bygning er skabt som en protest mod pavedøm
mets og kirkens storartede anmasselser. Den har til grundvold Filip den
smukkes og hans juristers kamp mod Bonifacius VIII og peger på den
anden side med mange lighedspunkter hen imod den kirkeforfatning, som
indfortes i de evangeliske lande efter reformationen. Men det kan ikke
nægtes, at den’tilsigtede voldsomme reaktion fra statens side kunde inde
holde farer for overgreb imod kirken. For dem, der nære sympathi i
retning’ af en adskillelse mellem stat og kirke, er der noget mere tilta
lende ved Dantes standpunkt, når han anviser kejserdømmet borgernes
timelige vel som opgave og lægger tilstræbelsen af de religiöse formål i
kirkens hænder, idet han udtaler, at Kristus er kirkens grundvold, den
414
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
