Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MODERNE ÅND I MIDDELALDEREN.
mennéskelige ret kejserdømmets (ecclesiæ fundamentum Christus est, im
perii vero fundamentum jus humanum).
Men idet Marsiglio hævder statens absolute höjhed over kirken, når
han også til et punkt, og det et afgørende, hvor hans frisindede ansku
elser række langt udover Dantes og pege milevidt frem i den menneske
lige kulturudviklings historie. Stillet over for spørgsmålet om kirkens
ret til at dömme kættere og vantro benægter han ikke alene denne i de
bestemteste udtryk, men begrænser også statens ret i denne henseende.
Enhver doms- og straffemyndighed tilkommer vel staten, men dog kun
når forseelsen er begået mod menneskelig ret; for så vidt den derimod
er i strid med guddommelig ret, er det kun Kristus, der har ret til at
dömme og straffe. Kun når kættere og vantro forbryde sig imod den
menneskelige ret, er det altså statens sag at straffe dem. Og den men
neskelige og den guddommelige ret falde ikke altid sammen. Staten må
lade gerninger, der efter guddommelig ret ere dödssynder, ustraffede, og
hvad staten er nödt til at straffe, kan Gud i betragtning af udøvernes
motiver lade være ustraffet. Ingen troende, end sige en vantro kan i
denne verden ved straf tvinges til at fölge den evangeliske lovs forskrifter.
At give bisper og præster en tvangsmagt i religionssager vilde tilmed
være unyttigt, ti menneskene have ingen gavn for deres frelse af hvad
de göre tvungent.
Selv om disse sætninger næppe have været kærnepunktet for Mar
siglio selv, så ligger, kulturhistorisk set, hans skrifts störste og ejendom
meligste betydning netop i dem. Han har her ikke alene brudt staven
over inkvisitionen og de gejstlige kætterdomstole, han har ikke alene,
for övrigt i overensstemmelse med de franske retslærde på Filip den
smukkes tid, udtalt den forskel på ret og moral, som den senere retsvi
denskab har godkendt, han har ikke alene frataget kirken dens myn
dighed til at fortolke den guddommelige lov og bringe den til udförelse,
men han har også tydelig og bestemt hævdet bekendelsesfrihedens og tros
frihedens berettigelse. Vel har han ikke gjort dette ud fra det höjeste
og dybeste synspunkt, han forudsætter muligheden af hinsides straffe for
kætteriet, han har ikke haft blikket åbent for, at det er bestræbelsen
efter sandhedens erkendelse, der er det ethiske moment, og ikke det op
nåede resultat. Men han fortjener ikke desto mindre en fremragende
plads blandt de mænd, der have indlagt sig den fortjeneste af menneske
heden at kæmpe for trosfriheden. Han. fortjener det så meget mere, som
man fra den tid, da de förste kirkefædre under de værste forfølgelser
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
