Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. HECKSCHER.
Nogén uforenelig modsætning mellem de to systemer, her ere stillede
op imod hinanden på den ene side en almindelig udvidelse af erstat
ningspligten for underordnedes forseelser, på den anden side en række
speciallove for visse næringsdrivendes ansvar i forhold til videre eller
snævrere kredse er der nu iog for sig ikke. Der gives lande, Frankrig
f. ex., hvis trang er mættet ved den fortolkning, domstolene give den
almindelige regel, så at ingen speciallove af betydning béliöves ; der findes
omvendt lande, som Schweiz, hvor der ved siden af en almindelig regel
om udstrakt ansvar for underordnedes forseelser består en række for
skrifter for at betrygge både arbejdere og tredjemand i videre forstand
ved visse farlige industrier. Tyskland har ikke villet afvente udfaldet af
de vidtløftige arbejder, som en almindelig, i hele riget gældende erstat
ningsregel forudsætter, inden den kan have udsigt til at blive til lov; det
har grebet rask ind i udviklingen med sine love om erstatningspligt i
industrielle bedrifter og om arbejderforsikring. Det er efter alle mærker
at dömme de nordiske landes agt at fölge dette exempel, derom vidner
såvel den svenske jernbanelov som flere andre fremkomne og påbegyndte
nordiske lovarbejder fra de senere år.
Det skal nu undersøges, hvilke de principer ere, der kunne anses for
at ligge til grund for erstatningsansvarets udstrækning i visse erhværvs
grene, om de virkelig ere specielle, afledede af det industrielle arbejdes
ejendommeligheder, eller om de for eller senere må före ud over denne
deres grænse.
I fremstillingen heraf begynde vi med den snævreste kreds: arbej
derklassens krav på erstatning hos arbejdsgiverne for skade, som lides
under arbejdet. På denne side af undersøgelsen har opmærksomheden i
de senere år været så overvejende fæstet, at en redegørelse for de lov
arbejder, bevægelsen har afiodt i de store kulturlande, vil kunne ind
skrænkes til et minimum l. Det vil være nok at minde om, at stödet til
denne reform udgik fra jernbaneselskabernes ansvar, der ved den
preussiske jernbanelov af 1838 straktes meget vidt både over for arbejdere
og andre, en lov, som har afgivet forbilledet for den österrigske jernbane
lov af 1869 og forövrigt også for en del reglementer for danske jern-
1 Den fortrinlige fremstilling i Nordisk tidskrift for 1884 (Nya försök till för
bättring af arbetsklassens vilkor af X) vil endnu være i frisk erindring. Jfr også Öst
bergs indledningsskrift til det i august d. å. afholdte sjette nordiske juristmöde. Nær
værende artikel, som er afsluttet i forsommeren, har dog ikke kunnet tage önskeligt hensyn
til de på mödet fremkomne udtalelser.
540
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
