Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift. 1887. 39
INDUSTRIENS ERSTATNINGSPLIGT.
baneselskaber. Den bekendte tyske rigslov af 7 juni 1871, den såkaldte
»Haftpflicbtgesetz», der betegner gennembruddet for den nye »socialpoli
tiske» æra i Tysklands lovgivning, optog den samme grundsætning i sin
§ 1 med bensyn til skade på liv og lemmer ved jernbanedrift, og i dens
billede skabtes flere love (for jernbaner i Holland 1875 og jernbaner og
dampskibe i Schweiz 1871). For andre industrier indstilledes et ud
videt ansvar for förste gang ved denne »Haftpflicbtgesetz» § 2, nemlig
med hensyn til bjærgværker, stenbrud, -gruber og fabrikker. Ansvar på
lagdes i disse virksomheder arbejdsgiveren, når et menneskes död eller
legemsbeskadigelse var hidfört ved forsömmelse fra en opsynsmands, værk
mesters eller lignende overordnets side 1. Nu var det ganske vist efter
ordlyden ikke blot arbejderne, men alle og enhver, hvem denne regel kom
til gode; i virkeligheden var dog bestemmelsen ikke alene motiveret ved
arbejdernes tarv, men også afpasset så godt som for dem alene. De in
dustrier, man havde udsögt, var jo netop dem, hvor trangen for arbej
derne var stærkest; udenforstående derimod kom yderst sjældent i en
situation, hvor de kunde lide skade netop ved bjærgværker, stenbrud og
fabrikker, mens de derimod langt mere udsattes for fare f. ex. ved opfø
relse af bygninger, anlæg af gasledninger o. 1. Og da det kun var byr
den for opsynsmændenes forseelser, der lagdes på arbejdsberrens skuldre,
blev tredjemand, der fuldt så ofte vil lide tab ved de underordnedes fejl,
ikke væsentlig favoriseret, hvorimod den store arbejderstok stilledes i ly
for sködeslös behandling i disse næringsveje.
Hvorledes den tyske rigslov af 1871 snart viste sig ufyldestgörende
til at afhjælpe, hvad man tilsigtede, hvorledes stemmer strax hævede sig
for dens udvidelse til andre industrier, og hvorledes på den anden side
bevisbyrdens fordeling til arbejdernes skade fremkaldte en stor animositet
mellem dem og arbejdsgiverne, det forudsættes bekendt. Når loven endnu
består, er det ikke så meget, fordi den har overstået al den kritik, den
bar været udsat for, som snarere, fordi dens anvendelse nu kun er ringe;
forsikringslovene for arbejdere mod sygdom og alderdom have fört Tysk
land ind på en vej, der direkte stiller samfundets lidende klasser under
statens forsorgspligt. Nu er det ikke erstatning for ulykker, tilføjede
ved forsömmelse og sködeslösbed, det gælder, det er forsörgelse på
grund af det legemlige arbejdes normale konsekvenser, tilvejebragt ved
1 Om de yderst svage motiver til, at jernbanedriften blev strængere behandlet end
andre industrier, idet ved denne ansvar skulde indtræde, selv om ingen forsömmelse af
personalet var at påvise, se Östberg s. 21—22.
541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
