Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Synspunkt, nærmer sig til Vanvid. Det maa nödvendig vise sig
sönderrevet, eftersom Kampen mellem to modsatte Retninger
udgjör dets Væsen. Dette maa igjen afstedkomme en uhyre
Smerte, og uagtet denne vel hos enkelte mere overfladiske
Naturer kan være paataget og fremkunstlet, saa er den dog
hos de betydeligere Repræsentanter i denne Retning sikkert
virkelig tilstede: thi hvilken Tilstand kan vel være
smerteligere end den, hvori en mægtig Aand anvender al sin Kraft
for at ödelægge den Verden, hvorfra denne hans Kraft har
sit Udspring?
1 den Tragoedie, vi her skulle sysselsætte os med,
staaer nu netop Hovedpersonen som Repræsentant for en
saadan dæmonisk Aandsretning; ja vi troe ikke at gaae
forvidt, naar vi paastaae, at dette Drama, forsaavidt det
indenfor de jordiske snevre Grændser er muligt, giver os et Billede
af hiin store Urtragoedie, hvori Dæmonerne oprörte sig imod
den höieste Gud. Idetmindste ligner Macbeth Dæmonernes
Överste deri, at han, uagtet han i Begyndelsen lyser med
en Glands fremfor Tusinde, ikke er fornöiet hermed, men
gribes af hiin Modsigelsens Aand, der viser ham hans
Storhed i hans Fordærvelse. Men i det han nu med forbryderske
Hænder griber efter det Höieste og vender sig mod den
milde Hersker, der har overöst ham med Velgjerninger,
nedstyrter ogsaa han i en bundlös Afgrund, og dog udgaaer
der endnu en Glands fra Afgrunden, og der opstige Suk fra
Dybet, der ligesom stræbe hen til den Verden, hvorfra han
ved sin Forbrydelse er udstödt.
Det falder af sig selv, at man ikke maa udstrække
Sammenligningen videre, end Forholdene tillade; thi vi have
jo her ikke med overjordiske Aander, men med jordiske
Characterer at gjöre, blandt hvilke selv de Höieste og
Ædleste maae være beheftede med Stövets Indskrænkninger og
Mangler.
At nu en Characteer af det Slags, vi her omtale, tillige
som oftest maa være tillukket, det ligger vistnok i Sagens
Natur; thi det Dæmoniske har jo sit egentlige Hjem i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
