Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede tildeels vare gaaede i Opfyldelse. Hun udbryder da:
„Glamis er Du og Cawdor, og skal vorde, hvad Dig er
lovet, dog frygter jeg Din Natur - -Du önsker ei at spille
falsk, og vil dog med Uret vinde. — — Skynd Dig, at jeg
kan helde mit Mod i Dit Öre og betvinge med min kjække
Tunge alt det, der holder Dig tilbage fra at gribe den gyldne
Ring.”
Det synes tidt, som der i dette Drama, hvad vi videre
skulle omtale i det Fölgende, var usynlige Magter tilstede,
der sörgede for, at Beslutning og Udförelse saa hurtig, som
muligt, kunde fölge paa hinanden. Neppe staaer Forsættet
fast i Lady Macbeths Bryst, för ogsaa Leiligheden til
Fuldbyrdelse ligesom af sig selv falder hende i Hænderne. Der
kommer nemlig et Bud, som beretter, at Kongen samme Nat
vil indfinde sig paa Macbeths Borg. Lady Macbeth selv
svimler næsten ved denne Tanke, og vil i Begyndelsen neppe
troe det, men da hun omsider har overbeviist sig derom,
saa udbryder hun i en Monolog, hvori en halv afsindig
Ærgjerrighed synes at have faaet Röst og Stemme,
Det er en bekjendt Sag, at Qvinderne, naar de först ere
skredne ud over Qvindelighedens Grændser og have
tiltrodset sig den Frækhed, som et saadant Skridt forudsætter,
meget ofte gaae videre paa Forvildelsens og Forbrydelsens Vei
end Mændene, og vi behöve blot at henpege paa hine
blodtörstige Skabninger i den franske Revolution, der ledsagede
Slagtofferne til Guillotinen og opförte deres vilde Dandse
derunder, for at godtgjöre vor Paastand. Dette lader sig
vel ogsaa anvende paa Lady Macbeth, der nu med et Slags
vild Besværgelse söger Hjelp hos Dybets Magter. Hun kalder
paa de Aander, der lure paa Mordtanker og beder dem at
fylde hende fra Hoved til Taa med den rædselfuldeste
Grumhed og spærre hver Adgang for Medlidenhed; ja hun
opfordrer dem til at komme til hendes Bryst og til at drikke
hendes Mælk som Galde. Saaledes vil hun da, som det lader,
fylde de onde Aander med en endnu bittrere Grusomhed,
end den, hvoraf de tidligere vare gjennemtrængte. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
