Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette kommer man meget ofte til at tænke paa, naar man
sysselsætter sig med Shakspeare. Men det forstaaer sig, for
at kunne henkaste slige Vink, skal man være Herre over
uendelige Rigdomme, en middelmaadig Formue vilde ved en
saadan Ödselhed snart udtömmes.
„Der er ingen Kunst,” siger Kongen mod Enden af den
omtalte Scene, „der lærer os af et Ansigt at udfinde Sjælens
Sammensætning. Han” [den forrige Than af Cawdor) „var
en Mand, paa hvem jeg byggede med ubetinget Tillid.”
Heller ikke disse Ord staae her uden Hensigt. Kongen har
nu seet Exempel paa, hvor farligt det er ubetinget at bygge
paa den, hvis Indre man ikke fuldkommen kjender. Han
var saaledes allerede engang advaret, og dog begaaer han
kort efter den samme Feil med Hensyn til Macbeth, der i
næste Scene træder ind. Han erklærer nu, at han strax vil
besöge Macbeth paa hans Borg; „han er saa ædel,” siger han
til Banquo, „at prise ham, det er min Lyst,” o. s. v.. Hvor
mange Dyder end Kongen forresten har, saa synes det da
vel afgjort, at han neppe skuer ret dybt i deres Hjerter, som
han saaledes uden Forbehold overgiver sig til. Ogsaa her
henpeger da Digteren paa den hemmelige Traad, der
sammenknytter vore Handlinger, saa at selv den, der forholdsviis
maa kaldes uskyldig, oftere, end man troer, ved sin egen
Uforsigtighed og Mangel af Klogskab aabner Porten for den
Ulykke, hvoraf han hjemsöges.
Enhver slig Oplysning med Hensyn til Charactererne
henlægger Shakspeare som oftest til de förste Scener, hvori
disse optræde. I Almindelighed lader han sig her nöie med
korte Antydninger, der ligesom uvilkaarligt springe over
Vedkommendes Læber, og det er kun sjeldent, at han
udbreder sig vidtlöftigere derover. Men hvis vi ere istand til
at forstaae disse Antydninger, da ville vi tidt mærke, at den
hele Characteer alt hemmelig i dem er tilstede.
Nu forandres Scenen til et Kammer i Macbeths Borg.
Lady Macbeth kommer ind med et Brev, hvori Macbeth
melder hende Troldqvindernes Udsagn, og hvorledes disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
