Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og der ogsaa virkelig henhöre til Udskuddet af den laveste
Almue: han synker dog i Grunden dybt under dem; thi
han maa lyve for dem, han maa bedrage dem og före dem
bag Lyset, han maa bilde dem ind, at Banquo har forfulgt
dem og været Aarsag til al deres Modgang; kun saaledes troer
han nemlig, at han ret kan opflamme dem til den Udaad,
de ifölge hans Villie skulle begaae. Det viser sig da atter
her, at den, der stræber efter Höihed og Hæder paa den
Vei, Macbeth gaaer, han kjöber dem med den dybeste
Fornedrelse, og han beiler egentlig til sin egen Skam og
Undergang.
För vi gaae videre, ville vi standse her et Öieblik, for
at kaste et Blik paa de forskjellige aandelige Stadier, som
Macbeth og den Qvinde, der har saa stor Andeel i hans
Forbrydelser, til forskjellige Tider under det Heles Udvikling
gjennemlöbe.
Ikke blot för Mordet paa Kongen, men endnu i den
mærkværdige Scene, der fölger derefter, er der en stærk
Vaklen, en stærk Kamp imellem det Onde og det Gode i
Macbeths Indre, hvilken vi tidtnok have gjort opmærksom
paa. Hos Lady Macbeth derimod mærke vi kun lidet til en
saadan Kamp, skjöndt vel enkelte Vink henpege paa, at der
er Noget i Grunden af hendes Sjæl, der misbilliger hendes
Opförsel. Som oftest viser hun dog kun i Stykkets
Begyndelse en exalteret Iver for, at den onde Gjerning skal
udföres; ved denne Iver vinder hun et saadant Herredömme
over Macbeth, at hun egentlig i den förste Tid maa ansees
som det Heles styrende og ledende Midtpunkt.
Men dette forandrer sig siden. Allerede mod Enden
af anden Akt fremtræder han med langt större Sikkerhed.
I den tredie Akt, efterat Banquos Mord er besluttet, sees
dette endnu stærkere. Denne Gang handler han ganske paa
egen Haand, han trænger ikke længere til Lady Macbeths
Understöttelse, ja han stræber endog at skjule sit Anslag for
hende. Efterat Mordet paa Banquo alt er besluttet, og
Morderne ere udsendte for at fuldbyrde det, beder han hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>