Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom det röber et dybt Kjendskab til den menneskelige
Sjæl fra Digterens Side, tillige afgiver et stærkt Vidnesbyrd
om Macbeths voxende Færdighed i den Forstillelseskunst,
„I Banquo er vor Frygt rodfæstet,” siger han kort efter,
da han er alene, „i hans kongelige Natur hersker det, der
kan vække Frygt. - - - Der er Ingen, uden ham, hvis
Væsen jeg ængstes for.” Nu taler han om Troldqvindernes
Spaadomme med Hensyn til Banquo. „Hvis det er saa,”
bliver han ved, „har jeg for Banquos Afkom plettet min Sjæl,
for dem myrdet den naaderige Duncan, alene for dem givet
min evige Juveel til Menneskenes fælles Fjende, for at gjöre
dem til Konger; - - - heller end det skal skee, da kom
Skjebne! da udæsker jeg Dig paa Liv og Död.”
Nu kommer et Par Mordere, som Macbeth har bestilt.
Digteren har ikke holdt dem meget höit. De ere skildrede
som ganske almindelige, næsten slöve Forbrydere. „Jeg er
en Mand,” siger en af dem, „som Verdens nedrige Puf og
Stöd have saa forbittret, saa det er mig ligegyldigt, hvad jeg
gjör, for igjen at trodse Verden.” Den anden taler omtrent
paa lignende Viis. Shakspeare er uden Tvivl her bleven
Sandheden troere end de Digtere, der bestandig skildre
slige Mennesker som höist mærkværdige og usædvanlige
Characterer: de löbe kun med i det Slettes Flok, det er det
Hele, og de danne saaledes en stærk Modsætning til
Macbeth, der rigtignok staaer som en herskende Dæmon i
Forbrydelsens Rige, naar man sammenligner ham med disse
Mænd.
Men her mærkes atter den dybe lronie, hvoraf det hele
Drama er gjennemtrængt, og der ikke udtales ligefrem med
Ord, men ligger i Begivenhederne selv; thi den, der staaer
höiest i Forbrydelsens Rige, han staaer tillige lavest, naar
han betragtes i Sandhedens Huulspeil. Denne Magthaver, der
er smykket med en Kongekrone, han, der baade i ydre Glands
og i aandelig Udvikling rager saalangt frem over disse Mænd,
hvilke han kun betragter som usle Redskaber for sine Planer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
