Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Idet vi saaledes see Troldqvinderne i Forbindelse med et
mægtigere dæmonisk Væsen, saa opstaaer tillige Tanken om
en heel Kjæde af slige Væsener, hvoraf det ene rækker det
andet Haanden, og der rimeligviis strækker sig ligened til
det Ondes Midtpunkt. Hekate er vred, fordi de paa egen
Haand have fristet Macbeth; hun vil selv have Deel i dette
Værk og lover at gribe en dunkel Dugdraabe, der hænger
paa Maanens Horn, hvilken, destilleret med Tryllekunst, skal
kalde listige Aander frem, der ved deres Blændværk skulle
styrte ham i Forvirring og Undergang.
Heraf maa man da formode, at de Syner, der siden
sees, ikke ere blotte Drömme, udklækkede i Macbeths egen
Hjerne, men at det er virkelige Aander, der vise sig. Men
er dette saa, da kunne jo vel baade Banquos Aand og hiin
Dolk, der syntes at svæve i Luften, have været meer end
selvskabte Billeder af Macbeths Indbildning. Dog vove vi
her Intet at afgjöre, thi det Hele lader sig, som sagt, forklare
baade paa den ene og paa den anden Vei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
