- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Förste Hefte. 1854 /
60

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Dragens Skæl og Ulvetand,
Hexemumie, Svælg og Mave
Af den glubske Havets Hai,
Skarntyde, ved Midnat plukket,
Gedens Galde, Taxens Green,
Knust, da Maanen var formörket,
Jödens Lever, Tyrkens Næse,
Læben af en vild Tartar,
Fingren af et nyfödt Barn,
Myrdet af sin Moders Haand,
Kastet i en muddret Gröft,
Gjöre Gröden tyk og seig,
Föi saa Tigrens Tarm dertil,
Saa er Kjedlens Indhold færdigt.”


„Jeg mærker paa en Krillen i min Tommelfinger, at
noget Ondt nærmer sig,” siger endelig en af Troldqvinderne,
og nu træder Macbeth ind. Dette beviser da, at de vel ere
istand til at spore det Onde i Frastand, hvilket igjen taler
for, at det er den tidligere Fordærvelse i Macbeths Indre,
der allerede i Begyndelsen af Tragoedien virkede paa deres
Instinct og hendrog dem paa hans Vei

„Hvad nu, I hemmelige, sorte Midnatstrolde?” spörger
Macbeth, „hvad gjör I her?” — „Et Værk uden Navn,” svare
de. Han besværger dem da i de stærkeste Udtryk, at de
hvad der saa skal fölge derpaa, skulle svare ham paa hans
Spörgsmaal. De henvise ham til deres Mestere, og nu
opstige paa deres Kald, flere Syner af Hexekjedelen, blandt
hvilke de tre förste især ere af den Art, at Enhver, der
fatter Meningen deraf og ikke vil lukke sine Öine for
Sandheden, vel skal erkjende, at Shakspeare (hvad dog vel Mange
ville ansee for et Paradox) ved sin Tankedybde rager
ligesaa höit frem over de fleste andre Digtere, som ved sin rige
Opfindelseskraft og ved sin mægtige Fremstillingskunst.

Vi ville her forelöbig med Hensyn til disse Syner holde
os til den Forklaring, som de engelske Kunstdommere
(Upton og Steewens) give, som man dog vel neppe vil beskylde
for, at de lode deres Indbildningskraft altfor stærkt skyde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-1/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free