- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Förste Hefte. 1854 /
65

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beslutter han ufortövet at rykke ind over Grændsen og at
angribe Macbeth.

*



I Begyndelsen af femte Akt kommer der en Scene, hvori
Lady Macbeth, efterat vi i længere Tid ikke have seet hende,
igjen viser sig for os. Först höre vi af en Samtale mellem
en Læge og en af hendes Kammerfruer, at hun gaaer i
Sövne om Natten; derpaa træder hun selv frem som
Sövngængerske.

„See,” siger Lægen, „hvor hun vrider sine Hænder!” —
„Det er hendes sædvanlige Viis,” svarer Kammerfruen: „jeg
har seet hende blive ved dermed i et heelt Qvarteer.”

Nu begynder Lady Macbeth at tale; „Her er en Plet
endnu. — — Bort, fordömte Plet! — Et, To. Nu er det
Tid at gjöre det. Fy, min Gemal, fy! En Soldat, og
frygtsom! — Men hvo skulde have troet, at den gamle Mand
havde havt saa meget Blod i sig?”

Det er en vanskelig Sag at gjengive Enkeltheder i denne
Scene, hvori hvert Ord har den dybeste Betydning.
Saameget er vist, at Lady Macbeth ikke længere tilhörer den
Tid, hvori hun træder frem; den er for hende ikke til.
Derimod er der en ganske anden Tid, der nu i et bestandigt
Kredslöb vender tilbage til hendes Forestilling, og hun lytter
endnu til de Timeslag, der klang i hiin Nat, da Mordet
foregik, og skjöndt de længst ere bortveirede i Luften, saa
gjentages de dog endnu bestandig for hende. Saaledes vandrer
hun alt her som et Gjenfærd, der hörer hjemme i en anden
Verden, og hendes Blik er stedse henvendt paa den
længstforsvundne Time og paa den længst begaaede Forbrydelse,
denne er for hende det eneste Nærværende, og den
frembringer et langt stærkere Indtryk paa hende nu, end den
frembragte i hiint Öieblik, hvori den skete; thi der er
vaagnet en Stemme i hendes Bryst, der i fordums Tid kun lidet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free