Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mærkedes, og den har nu faaet en Kraft, som hun i hine
Dage aldeles ikke troede paa Muligheden af.
„En Smule Vand,” sagde hun i hiin blodige Nat, „vil
vaske os reen for denne Gjerning, hvor let er den da!” Nu
hedder det derimod: „Endnu lugter det her af Blod; al
Arabiens Rögelse vil ikke gjöre denne lille Haand vellugtende.”
— Disse Ord knytte sig ganske nær til, hvad Macbeth i hiin
Nat sagde: „Vil hele den store Neptuns Ocean vaske dette
Blod af min Haand?”
Saaledes har den dybtskuende Digter ogsaa her
henpeget paa den indre Traad, der forbinder, hvad der
udvortes synes adskilt ved Aar, og han antyder den lignende
Sjælstilstand, der til saa höist forskjellige Tider finder Sted
hos dem begge, med Billeder, der, skjöndt de ogsaa synes
forskjellige, dog ligne hinanden, og der i Grunden betegne
det Samme.
Baade hos Macbeth og Lady Macbeth er der en
Adsplittelse i Sjælens Dyb; det er da naturligt (jvf. hvad ovenfor
er sagt om det Characteristiske), at det, der i Almindelighed
hos dem er undertrykt, til andre Tider kan komme til
Herredömmet; hos ham skeer dette fornemmelig i en tidligere
Periode, hos hende mærkes det kun lidt i Begyndelsen, men
destomere i hendes allersidste Tid.
„Tilsengs, tilsengs!” udbryder hun omsider, „det banker
paa Porten, kom! — Hvad der er skeet, det kan ikke gjöres
uskeet. Tilsengs, tilsengs!” Derefter gaaer hun bort.
Ifölge hvad hun saaledes udtaler, kan man vel ikke
tvivle paa, at hun i Drömme gjennemlever alt det, som
foregik i den Nat, da den gamle Konge myrdedes. Hun, hvis
Samvittighed taug om Dagen, drives nu op ved Nattetid for
at give Vidnesbyed om sin Bröde. Naar hun selv sover, da
vaagner hiin Magt. Denne Modsætning lader sig vel
gjennemföre videre: Naar den endnu dybere Sövn kommer, med
andre Ord, naar Döden indtræder, da vil hendes
Samvittighed uden Tvivl vaagne til et endnu stærkere Liv. Ja
rimeligviis er den Dröm, vi ere Vidner til, en af dem, der alt mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
