Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle kritiske Undersögelser med Hensyn til Tragoedien Macbeth, af Etatsr. C. Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde tilintetgjort Alt, hvad der er det Væsentlige i Livet,
og solgt det for en glimrende Rög, som nu ogsaa henveires
i et Intet.
Kort efter erfarer han, at det, som han ansaae for
umuligt, dog er skeet: Malcolm har befalet sine Soldater at hugge
Grene i Skoven og at dække sig dermed, for at skjule deres
Marsch, og nu kommer der et Bud, der melder, at Birnams
Skov virkelig bevæger sig. Macbeth bliver rasende derover
og slaaer Budet, der bringer Efterretningen. „Jeg begynder
at frygte Djævelens tvetungede Tale.” siger han omsider.
Derpaa befaler han at ringe med Stormklokken og drager ud
med sin Hær, for at vove den sidste Kamp.
Den næste Scene foregaaer paa Valpladsen. Den Lön
skjænker dog Digteren Macbeth, fordi han engang har været
en Helt, at han i hans sidste Öieblik lader ham stride med
Tapperhed; men det er rigtignok kun Fortvivlelsens Tapperhed.
Omsider möder han Macduff; han vil helst undgaae ham,
fordi, som han siger, hans Sjæl var altfor betynget i
Forveien med deres Blod, der tilhörte ham.
Disse Ord ere den sidste Mindelse om, at der engang
slog et menneskeligt Hjerte i Macbeths Bryst; dog kan det
ogsaa være, at det er et advarende Instinct, der bringer ham
til at skye Macduff. Men da nu denne ikke desmindre vil
tvinge ham til Kamp, siger han: „Det nytter ei, jeg bærer
et fortryllet Liv, der ikke viger for Nogen, der er födt af
en Qvinde.” — „Saa mistvivl om Din Tryllekunst!” svarer
Macduff, „og lad den Engel, Du har tjent, sige Dig, at
Macduff för Tiden blev skaaren af sin Moders Liv.”
Da mærker Macbeth, at Alt er tabt, og at de onde
Aander have drevet et falsk Spil med ham. Han vil i
Begyndelsen ikke stride, men forbittret over Macduffs haanende
Ord, forsöger han endnu det Sidste, og de gaae kæmpende
bort.
Nu kommer Malcolm med sine Feltherrer og en Deel af
Hæren, og vi höre, at Slaget er vundet. Kort efter træder
Macduff ind med Macbeths Hoved (der saaledes minder om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
