Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tale i det norske Studentersamfund, af Professor J. S Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjöndt i sit Væsen uforandret. Selv naar den hviler i
Mellemrummene mellem dens stærkere Yttringer, medens den
synes opgivet som et forfeilet Indfald, medens Tidsaanden
og Omdömmet gaaer den imod, finder den dog altid sit
Udtryk. Enkelte Forskere eller Digtere fremkalde den, om
og blot som et skuffet Haab eller som Skimtet af en fjern
Fremtid, og saaledes giver den, gjennem de mangfoldige
Midler, altid Livstegn og er aldrig ganske uden Vidnesbyrd.
Og den tiltager i Kraft, den udvikler mere og mere sit
Væsen. Selv paa den Modstand og Uvillie, den nu kan
vække, mærker man dens Indflydelse. Naar den fremstilles
som et Nutidens Paafund, som en Partisag, opkommet i et
forbigaaende politisk Veir og siden ved kunstige, lokkende
Midler udbredt over Norden i mangehaande Kredse, da seer
man deraf, at denne Tanke, om end miskjendt, dog finder
den Opmærksomhed, som en ualmindelig Fremgang har til
Fölge. Lad det være sändt, at den i vor Tid har knyttet
sig til et særeget politisk Forhold og faaet Opsving derved -
de maa ogsaa deri dens dybere Begrundelse sees; denne
Tanke kan gribe Öieblikket, fordi den aldrig er fjern, den
slaaer ud i vor Stammes alvorlige Tilstande og Livsyttringer,
fordi den er i Roden; den udbreder sig med Kræfternes
Frigjörelse; den arbeider i det Skjulte og aabenbart, og Ingen
skal sige, at den blot er et Skin, fordi den ogsaa kan spille
og forlyste sig i Lyset.
Nei, den Tanke, der forsamler os iaften, er sand og
alvorlig; den er intet Hjernespind, ingen forfængelig
Flyvetanke fra igaar eller idag. Jeg stoler paa dens Kraft til mere
og mere at trænge frem og befæste sit Rige.
Og alligevel har jeg talt om Tvivl, der omgiver og
hemmer den, om en usikker Stemning ved denne vor
Midvinters Fest, der dog skal betegne det tredeelte Nordens
Samklang. Hvorfra kommer denne Tvivl, skjöndt vi mene
at have Erkjendelsen, hvorfra denne snigende Ulyst, der saa
brat kan fölge paa Enhedstankens gladeste Udbrud og vil
trænge ind i vor Forsamling? Ak, mine Venner, Tvivl er i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>