Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Disputereövelser ved Universitetet, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underviisning, som denne, i visse Maader kan være frugtbarere
end enhver anden Underviisning, fordi den er greben d af
den akademiske Ungdoms Sympathier og, som Alt hvad der
tilbydes os af vore Jevnlige, har lettere ved at finde Indgang,
uagtet den navnlig kan tjene til at bringe Videnskabens
eengang vundne Resultater i Omlöb, staaer den dog i saa mange
andre Henseender tilbage for Underviisningsvæsenets övrige
Foranstaltninger (Forelæsninger, Manuductioner, Bibliotheker), og
ved disse kan den ret vel erstattes. Langt höiere maa man
derimod anslaae, hvad Disputereövelser kunne bidrage til at
vække og udbrede den videnskabelige Aand, paa hvis
udbredte Tilstedeværelse en Höiskoles Virksomhed beroer.
Vistnok trænger denne Aand fremfor Alt til Ro, til
Eensomhed, ja — som det i vor Tid ikke vil være överflödigt at
tilföie — til Örkeslöshed, fordi den har en contemplativ Side,
der ikke aabner sig, uden naar de ydre Sandser ere
lukkede; vistnok er det Stof af Kundskaber og Forestillinger,
hvori den lever som Sjælen i sit Legeme, fornemmelig at
indsamle ved boglige Sysler. Men ligesom den ved
Contemplationen vinder Dybde og ved Studeringerne Indhold,
saaledes vinder den Liv og Friskhed ved at paavirkes i det
akademiske Samfund. Med de Paavirkninger ovenfra, af
hvilke man nu fordrer Alt og bestandig vil have Ret til at
vente det Meste, kan det af forskjellige Grunde hænde sig,
at de udeblive i en eller anden Retning, og hvorledes de
end ere beskafne, kunne de ikke gjennemtrænge det
Samfund, der er dem anviist, hvis ikke dette gjör Sit til at
tilegne sig dem og forplante dem videre. Derfor er det
ligesaa vigtigt, som det synes at være naturligt, at de, der studere
samtidig ved samme Universitet, træde i stadig Vexelvirkning,
for at Flere end de Faa, hvem Slægtskab og Venskab
forbinder, og, altsom de mindre Samfund gaae op i större
Samfund, Flere og Flere kunne lære hverandre at kjende paa
Videnskabens Enemærker og meddele hverandre ikke blot
af den Sandhed, de have sögt hver paa sine Veie, men
ogsaa af det aandelige Liv, der er tilströmmet dem under deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>