Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Om Disputereövelser ved Universitetet, af Prof. M. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særskilte Studier, der strömmer friskere ved at træde i Berörelse
med et beslægtet Liv, og atter fremkalder nye Livsyttringer,
hvori det samme Kredslöb fortsættes. Og saaledes ville disse
gjensidige Paavirkninger fremme Udviklingen af en
videnskabelig Fælledsaand, til Bedste for de videnskabelige
Interesser, der vist ikke mindre end de selskabelige og
akademiskborgerlige have Krav paa Studenternes Samfundsliv.
*
Endelig er ogsaa det Haab at knytte til de frivillige
Disputereövelser, at de ville forberede en længe savnet
Reform af den lovforordnede Disputationsact, ved
hvilken de akademiske Grader erhverves. Disse Grader
have vistnok langtfra ikke samme Betydning som dengang,
da corpus magistrorum var en akademisk Autoritet; men endnu
medföre de den betydningsfuldeste som ogsaa den ældste
af de Rettigheder, hvortil de i sin Tid aabnede Adgang:
Ret til at holde Forelæsninger ved Universitetet. At man
til den Ende ved en trykt Disputats aflægger Pröve paa
sin Forfatterdygtighed og ved en offentlig Disputation paa
sine Gaver til personlig at gjöre Rede for sig, og at disse
tvende Pröver ere saaledes forbundne, at Universitetet
derved tillige kan forvisse sig om den trykte Afhandlings
Authenti, er Alt i sin naturlige Orden. At Promovenderne saa
daarligt komme til at godtgjöre deres Adkomst til at bestige
et Katheder og at saa mange yngre Videnskabsmænd reent
undlade at disputere, ja iblandt dem En og Anden, der
desuagtet er bleven Universitetslærer, er ikke i sin Orden. Det
er en Fölge især af den Passus i „Forordningen om de
akademiske Grader”, der paabyder Brugen af det latinske Sprog.
Thi da det mest kun er Forarbeider og Materialsamlinger,
man kan være tjent med at skrive paa et Sprog, i hvilket
de mangehaande Fiinheder i Ordvalg og Ordstilling, der
paatrænge sig i det Sprog, hvori man tænker, for störste
Delen gaae tabte, saa fölger deraf, at man ved Disputatserne
snarere söger at qvalificere sig som videnskabelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:24:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-1/0116.html
