Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det theologiske Studium ved Kjöbenhavns Universitet, af Kand. Theol. A. Ingerslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indskrænke den udtogsmæssige Oversigt, og derimod fordre et
enkelt Tidsafsnit lært efter Kilderne, vilde det kirkehistoriske
Studium vinde i Interesse, og dets Udbytte blive rigere.
Tidligere benyttedes, jævnsides med Dr. Engelstofts
Forelæsninger, hans Lærebog i Kirkehistorien; men da denne
kun naaer til 1073, sögte de theologiske Studenter,
forsaavidt de vilde læse Tiden fra Gregor d. 7de efter trykte
Böger, hen til Hases Lærebog og Guerikes Haandbog, hvilke
endnu ere de almindeligste Hjælpemidler ved det
kirkehistoriske Studium. Paa den ene Side er det vel en Fordeel
ved disse to Forfattere, at de behandle den tydske Kirke
med en vis Fuldstændighed, da flere af de religiöse
Hovedbevægelser, navnlig siden Luthers Fremtræden, ere udgaaede
fra Tydskland. Men naar denne Forkjærlighed, som naturligt
er, leder til, at andre Lande, og blandt dem Sverrig, Norge
og Danmark, ere i den Grad stedmoderligt behandlede, at
Alt her kun antydes og löseligen beröres, saa er det paa
den anden Side en Selvfölge, at disse Læreboger lade en
Deel tilbage at önske. Thi næst efter at have seet den
religiöse Bevægelse i dens Udspring, ligger det nærmest at fölge
den paa dens Udviklingsgang gjennem vort eget Födeland:
her ere jo de fleste Forudsætninger for en rigtig Forstaaelse
tilstede; thi vi komme til at læse om Steder, vi have besögt,
om et Folk, hvis Eiendommelighed tildeels falder sammen
med vor egen, og hvis Historie vi kjende, ikke blot fra
Skolen, men fra Literaturen, fra Museerne og de historiske og
kunstneriske Mindesmærker. Af denne Grund have ogsaa
Universitetslærerne, saavel Dr. Engelstoft som Professor Hagen,
behandlet Nordens Kirkehistorie efter en större Maalestok,
end tidligere var Tilfældet. Kand. Helvegs „Den danske
Kirkes Historie efter Reformationen" benyttes af flere
Studerende, hvorimod vist meget faa kjende Fr. Münters „Den
danske Reformationshistorie” (1—2 Bind, Kjöbenhavn, 1802)
og samme Forfatters „Kirchengeschichte von Dänemark und
Norw.” (1—3 Band, Leipzig, 1823.....1833.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
