Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmeldelser af nye Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremtrædende i hans Skildring? Anmelderen henstiller det til hans egen
Bedömmelse.
Vi omtalte Værkets Udförlighed, Grundighed og kritiske Sands;
disse Egenskaber give det sit Værd og sin ufortabelige Betydning.
Her er Intet lös Gisning, Alt staaer grundmuret paa historiske
Aktstykker, og man föler sig saa tryg, hvor man saa end vender sig
hen. En Mængde Vildfarelser ere rettede. Anmelderen tillader sig
exempelviis at anföre en særegen Gruppe af saadanne, for derved
at bevise, at det ingenlunde er med Villie, Dr. Paludan-Müller
maaskee af og til kan være traadt den danske Eiendommelighed lidt for nær.
Tydskerne have altid gjerne taget bekjendte og berömte danske
Mænd til Indtægt som deres, eller dog villet beröve Danmark Æren
for at have fostret dem. Chytræus i sin Saxonia var den Förste,
som gjorde Fyenboen Severin Norby til en Normand,
Kjöbenhavneren (?) Ambrosius Bogbinder er gjort til en Tydsker, ligesom
Flensborgeren Borgermester Hans Nansen; Vendelboen Skipper
Clement er os ligeledes berövet. Hvad Clement angaaer, giver allerede
Pontoppidan i sit Atlas den rette Oplysning; at Ambrosius har været
en Sön af Christiern den andens Opdrager, Hans Bogbinder,
beviser Werlauff i en Afhandling i nyt historisk Tidskrift; Norbys
Herkomst er hævdet af Anmelderen i hans Christiern 2. og Karl 10.
Gustav og nylig igjen af Professor Allen. Det kan gjöre En ondt, at
saadanne Oplysninger deels ere oversete, deels ikke endnu kunde
benyttes i Barfods Fortællinger af Fædrelandets Historie, en Bog,
der har en saa stor Udbredelse. Dr. Paludan-Müller har derimod
hævdet os de Navne, der tilkom os med Rette. Det vilde i det
Hele være et höist vidtlöftigt Arbeide, hvis vi skulde paavise Alt,
han her retter af tidligere Vildfarelser og Skjævheder; næsten intet
Sted er uden saadanne Rettelser, i Anledning af hvilke Krag og
Hvitfelt, som omtalt, ikke vise sig som de paalideligste
Hjemmelsmænd. Tiden er belyst i alle Retninger; de meest forviklede Forhold
findes opredede med Omhyggelighed, Sagkundskab og Kritik; hele
Diplomatien, de vidtforgrenede Underhandlinger mellem de stridende
Parter og England, Keiseren, Sverrig og andre Magter ere
fortræffelig fremstillede. Hvad den, der hidtil kjendte til Sagen, undertiden
kunde ane og gjætte sig til, viser sig nu som en velafhjemlet,
ubestridelig Kjendsgjerning. Anmelderen, der for en halv Snees Aar
siden först gav sig af med Tidens Historie og nu er kommet tilbage
til den, har derved faaet en særegen Anledning til at erfare dette
og takke Forfatteren derfor. Han maa imidlertid med ham beklage,
at Værkets Plan ikke altid har tilladt, udförlig at begrunde saadanne
Berigtigelser, fordi det ellers var blevet altfor uformeligt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
