Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmeldelser af nye Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
besluttet at udgive (med særligt Tilskud fra Kongen) ved Lieutenant
Svend Grundtvig.
Dette Værks förste Deel er nu udkommen og indeholder 32
Viser paa 428 Sider in 4to. De her meddelte Sange ere de egentlige
Kæmpeviser, der behandle de fra Oldtiden nedarvede
mythisk-heroiske Emner; disse Viser ere dels saadanne, som oprindelig have
tilhört det danske Folk som en Deel af den nordiske, skandinaviske
Stamme, og dels saadanne, som i det 12te og 13de Aarhundrede
ere modtagne fra de nedertydske Stammer. De ere ordnede i
fölgende Grupper: Nr. 1 Tord af Havsgaard (ɔ: Thor af
Aagaard); 2—5 Sivardsviserne (Sigurd Fafnersbane);
6—17 Dideriksviserne (Diderik af Bern); 18 Svend
Vonveds Vise, der paa Grund af dens Gaader især kan sammenlignes
med Hervararsaga, til hvilken ogsaa Nr. 19 hörer, da den
skildrer Kampen mellem Angantyr og Hjalmar (Angelfyr og
Helmer Kamp); 20 Hagbard og Signe; 21 Longobarderne
eller Snedes Vise; 22—24 Regner Lodbrogs Viser. De övrige
ere mere enestaaende og höre ikke til de almindelig bekjendte
Sagnkredse, med Undtagelse af Nr. 30, Visen om Holger Danske og
Burmand, der dog antages söndenfra at være kommen til os.
Af disse 32 Viser have vi faaet 5 hidtil utrykte, nemlig:
Raadengaard og Örnen, S. 173; Ravengaard og Mimering, S. 177;
Ormekampen, S. 342; Hævnersværdet, S. 348 og Ungen
Ranild, S. 374. Men alle de övrige forhen bekjendte have vi
nu först lært at kjende i deres sande Skikkelse, da Grundtvig giver os
alle de for Haanden værende Opskrifter af hver enkelt Vise ganske,
som de findes i de gamle haandskrevne Viseböger fra det 16de
og 17de Aarh., hvilke G. har haft Adgang til, hvad enten de
opbevaredes paa offentlige Bibliotheker, her og i Sverrig, eller i
private Samlinger; tillige har han vidst at samle baade her i Landet
og fra Færöerne de Viser, der endnu vare levende i Folkemunde,
og disse Nutidens Optegnelser har han da ogsaa meddeelt, naar de
ikke grunde sig paa de trykte Viseböger og Flyveblade. Ved G.
have vi saaledes faaet Viserne i en saa ægte og oprindelig Form
som muligt. I Indledningerne til de enkelte Viser gjör G.
opmærksom paa, hvor vilkaarligt Vedel har benyttet sine Kilder, hvorledes
han har skaaret bort og skudt ind, omskrevet og filet Texten ganske
efter eget Tykke. Saaledes, har f. Ex. Visen om Sivard
Snarensvend forvoldt de Lærde meget Bryderi, da den i den Skikkelse,
hvori Vedel havde udgivet den, ikke lod sig indordne i Sigurdssagnene,
hvorfor P. E. Müller i sit Sagabibliothek erklærer, at denne Vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
