Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversigt over de ved Elektromagnetismens Opdagelse vundne Resultater, af Prof. C. Holten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nemlig Jordmagnetismen stræber at give Magnetnaalen en
bestemt Retning, maatte Strömmens Virkning overvinde
Magnetnaalens Retningskraft, der bliver desto föleligere, jo större
Udslaget bliver. Denne Mangel blev rigtignok först i 1825 afhjulpen
af Nobili, der fandt paa at sætte to Magnetnaale, med Polerne
vendt i modsatte Retninger, i Forbindelse med hinanden ved
en Stilk, og ophænge dem saaledes, at den ene hænger indeni,
den anden ovenfor Vindingerne, og denne sidste tjener da
tillige som Viser paa en inddeelt Cirkel. Vare begge
Magnetnaale lige stærke og nöiagtigt parallele, vilde de lige godt
kunne staae i hvilkensomhelst Retning; men dette er umuligt
at opnaae, de ville da stille sig i en bestemt Retning, men
kun med en Kraft lig Forskjellen imellem deres
Retningskræfter. I Begyndelsen vovede man sig dog kun til at
anvende nogle Hundrede Vindinger af Kobbertraaden, men i
de senere Aar har man været dristigere, og Multiplikatorer
med 20,000 Vindinger eller mere ere ikke noget uhört; de
medföre kun samme Ulempe som alle andre Redskaber,
hvormed man vil opdage særdeles svage Kræfter, at man maa
være meget vaersom for ei at komme til at frembringe andre
Strömmer end dem, man netop vil undersöge. Tidligere
havde man maattet lade sig nöie med langt mere usikkre
Midler, idet man enten maatte bringe Ledningstraaden i
Beröring med Tungen, hvor den elektriske Ström ved at adskille
Mundvædsken frembragte en Smag, der efter
Omstændighederne var suur eller alkalisk, eller man maatte bruge
Benet af en fersk præpareret Frö, som ved sine Trækninger
angav Strömmens Tilstedeværelse. Det sidste Hjelpemiddel
var uden Sammenligning det bedste, men, ikke at tale om
Vanskeligheden ved at skaffe sig Fröer til alle tider af Aaret,
saa taber Fröbenet saa hurtigt sin Fölsomhed, at en stor
Mængde af disse Dyr maatte haves i Beredskab, og desuden
ere Fröerne i de koldere Klimaer saa smaa og matte, at de
kun meget lidet egne sig til denne Art af Undersögelser.
Man var altsaa kommen i Besiddelse af et Instrument
til at opdage svage elektriske Strömme; men til Maaleredskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
