Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversigt over de ved Elektromagnetismens Opdagelse vundne Resultater, af Prof. C. Holten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egnede Multiplikatoren sig ikke. I de förste Aar efter
Elektromagnetismens Opdagelse savnede man imidlertid heller
ikke et saadant Maaleapparat; thi man havde endnu ikke
nogen tydelig Forestilling om, at den elektriske Ström lod
sig maale. Man havde nemlig lagt Mærke til, at de Voltaske
Apparater kunde frembringe forskjellige Virkninger i ganske
forskjellig Grad. Saaledes havde man seet, at en Voltas
Söile kunde give stærke Stöd, naar den var opbygget af
ret mange Led, og at det da ei kom saa meget an paa,
hvor store Pladerne vare; skulde derimod en kort Traad
bringes til at glöde, kom det ei saa meget an paa Ledenes
Antal som paa Pladernes Störrelse. Det Samme fandt Sted
ved Virkningerne paa Magnetnaalen. Man udledede heraf,
at Strömmens Beskaffenhed forandrede sig ved Apparatets
Indretning, og sagde, at Strömmen fra en Söile af mange
Led havde en stor Spænding og derfor kunde overvinde
store Hindringer for Ledningen, derimod naar Pladerne vare
store, blev Mængden af den frembragte Elektricitet stor,
og man gjorde derfor Forskjel paa Intensitets- og
Qvantitetsströmme. Dette gik saaledes hen indtil G. S. Ohm
i 1827, ved et mathematisk Raisonnement paaviste, at der
kun vare to Omstændigheder at tage i Betragtning, nemlig
deels Apparatets elektriske Kraft og deels den hele
Ledningsmodstand, som den elektriske Ström har at overvinde; er
Forholdet mellem disse bekjendt, saa er derved Styrken af
den elektriske Ström bestemt, og derpaa beroer dens
Virkning. Men Ledningsmodstanden bestaaer af to forskjellige
Dele, deels nemlig den Modstand, det galvaniske Apparat
selv frembyder, deels Modstanden af den anvendte Leder;
og det er klart, at jo större Modstand der er tilstede i
Apparatet, desto mindre vil Strömmen svækkes ved at
indskyde en Leder med en vis Modstand. Af denne Betragtning
forklarede han da alle de tilsyneladende besynderlige Forhold,
der för havde foranlediget Adskillelsen imellem Mængde og
Spænding. Den blotte theoretiske Betragtning vilde
imidlertid neppe have trængt igjennem; men han godtgjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
