Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa af Grunde, som indlyse af det om Skovenes Forhold
til Törvdannelsen nylig Anförte, igjen ved Opelskning af
Skov paa samme bringes til at afgive et frugtbart Jordsmon.
Dette er ialmindelighed ikke saa vanskeligt og kræver kun
en tilstrækkelig Afledning af det överflödige Vand samt Valg af
passende Træarter, hvorefter Beplantningen kan foregaae, ved
Anvendelse af de almindeligt brugelige Maader, paa omvendte
Törvstykker eller Törvhobe. — Kan Strækningen lægges
nogenlunde tör, vælges hensigtsmæssigst den almindelige Fur
som den Træart, der baade er nöisomst og tillige ved sit
rigelige Naaleaffald i kortest Tid forbedrer Jorden; i modsat
Fald vælges Granen, der taaler langt mere Fugtighed, end
hiin. Hvor, som i Danmark ialmindelighed er Tilfældet,
Læbæltehegn behöves til de unge Naaletræplantningers
Beskyttelse mod Vinden, opdrages saadanne paa vel udtörrede
Törvmoser bedst af Hvidaller (ainus incana), dette ved sin
Nöisomhed og hurtige Væxt saa udmærkede Træ; paa
fugtigere Steder derimod af Röd- eller Sortalleren (alnus
glutinosa), som ikke let kan faae det for vaadt. Moser, der
ingen Udgravning tilstede, og hvor Fugtigheden er saa stor,
at de næsten kunne siges at staae fulde af Vand, tilstede
ingen anden Træcultur end Beplantning med Rödæbler, der
da fordeelagtigst behandles som Bolskudsskov, en
Skovbedrift, som paa deslige Localiteter i Tydskland sees anvendt
efter en stor Maalestok. Dette være saaledes nogle
almindelige Bemærkninger om Törvgrundens Beplantning med
Skov, hvilke jeg her har taget med, for ikke senere at
komme ind paa denne Gjenstand, som egentlig ligger udenfor
Grændserne af det Thema, jeg i nærværende Afhandling
agter at behandle, de egentlige Heder. Naar Skovculturen
paa disse sidste værdiges den fortjente Opmærksomhed, vil
det i en Række af Menneskealdre komme lidet an paa, hvad
der i denne Henseende gjöres for Törvmoserne, der i
Sammenligning med Hederne kun udgjöre en ubetydelig Deel af
de productionslöse Egne i Danmark. Saalænge der endnu
gives ubeplantede Heder, maa det meget mere ansees
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
