- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855 /
31

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uhensigtsmæssigt at opdrage Skov paa Törvmoserne, da den for
vedkommende Egne i nationaloeconomisk Henseende ikke
uvigtige Anvendelse af Törven til Brændemateriale derved
maatte ophöre. En Undtagelse maa dog gjöres med Hensyn
til de Törvmyre, som det af den Grund, at den paa samme
lettere og hurtigere opvoxende Skov ved det Ly, den giver,
i væsentlig Grad vil bidrage til at fremme Beplantningen af
de tilgrændsende Heder, maa ansees hensigtsmæssigt at
benytte til dette Öiemed. Men der, hvor Törvmyre forekomme,
ville Hederne selv ialmindelighed indeholde saadanne mindre
ufrugtbare Partier ved hvis Beplantning den omtalte
Beskyttelse for de paa de angrændsende sterilere Strækninger
senere foretagne Culturer, i den Grad, hvorom det overhovedet
her kan blive Tale, vil kunne opnaaes. Hertil kommer endnu,
at de Törvmoser, hvis Dannelse er skredet langt nok frem
til at de kunne kaldes saaledes, ikke ved at henligge
ucultiverede i nogen mærkelig Grad forringes, saa at de senere
blive vanskeligere at cultivere, medens dette derimod, som
nedenfor skal vises, er Tilfældet med Störstedelen af de
bedre Hedestrækninger, for hvilke der saaledes först og
fremst maa sörges. En ganske anden forstlig Betydning
have Törvmoserne, hvor Spörgsmaal bliver om at opdrage
Skov t. Ex. paa Jæderen i Norge, hvor de indtage et i
Forhold til de derværende Heder saa stort Areal. For Danmarks
Vedkommende ere de i Sammenligning med Hederne
uvæsentlige, og at jeg har opholdt mig saalænge ved at omtale
deres Dannelse, kommer af den nære Forbindelse, hvori
denne, betragtet fra et videnskabeligt Standpunkt, staaer med
den egentlige Hededannelse, som dermed sammenholdt stilles
i et klarere Lys. Vi ville altsaa forlade Törvmoserne og
rykke vort egentlige Thema nærmere, idet vi gaae over til
at omtale de speciellere Aarsager til Dannelsen af den anden
af de formedelst ufuldstændig Forraadnelse sure og
ufrugtbare Humusarter, nemlig

2) Hedehumus (Lynghumus, adstringerende Humus).
Som Törvhumusen skyldte formegen Fugtighed sin Dannelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-3/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free