Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forhaandenværende Substants, voxartet Harpix (ofte indtil 10%), som
udentvivl er det, der foraarsager dens Uimodtagelighed for
Fugtighed.
Saalænge Hedehumusen beholder sin Charakteer som
saadan, kan den ingen andre Planter ernære end foranförte
tilligemed nogle faa andre, Lyngen i Nöisomhed ligestaaende,
f. Ex. spartium scoparium, genista tinctoria, tormentilla erecta,
hvilke dog kun hist og her som enkelte Individer findes
blandede mellem denne. Forsaavidt andre og höiere Planter
forekomme, som aira flexuosa og cæspitosa, arnica montana,
hieracium pilorella, succisa pratensis, m. fl. er dette at
betragte som et Tegn enten paa en begyndende Forbedring af
Jordsmonnet eller paa, at Hededannelsen sammesteds ikke
har naaet sin Ydergrændse. Vi komme her tilbage paa den
ovenantydede Forskjel mellem den Hedejord, der synligen
forbedrer sig, og den, med hvilken dette ikke er Tilfældet.
Naar Lyngen i længere Tid har bedækket en Strækning,
gjennemvæver den dennes Overflade med et tæt Felt af i
hverandre slyngede Rodtrevler, der gjör den mindre
gjennemtrængelig for Fugtigheden. Paa de Steder nu, hvor
Hededannelsen, som forhen sagt, blot er foranlediget ved
den nærmeste Overflades Törhed, medens Undergrunden har
Fugtighed nok, vil denne, naar den under sin Opadstigen
naaer det tætte Rodfelt, der mindre let slipper den igjennem,
tildeels maatte holde sig i og umiddelbart under dette. Idet
derved den ældre saavelsom den sig endnu dannende
Hedehumus udsættes for en vedvarende Fugtighed, bliver en noget
videre Decomposition af samme muliggjort, hvorved den
efterhaanden antager en saavidt mildere Beskaffenhed, at den
bliver tjenlig til Næring for höiere Planter, som lidt efter lidt
vise sig mellem Lyngen. Disse bidrage derefter selv ved
de nærende Stoffe, de ved deres Forraadnelse efterlade, til
Jordens videre Frugtbargjörelse, der saaledes uhindret
skrider fremad, idet Lyngen mere og mere viger Pladsen for
ædlere Væxtformer. Et paafaldende Exempel paa en saadan
naturlig Jordforbedring kan sees paa den af Kammerherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
