Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Riegel i Cultur tagne Deel af Beftoft Hede i Slesvig, hvor
en Strækning paa omtrent 50 Tönder Land, som den dersteds
boende ligesaa dygtige som ivrige Planteur, Proprietair
Rudebeck, sagde for 16 til 18 Aar tilbage at have seet som
den sörgeligste Lynghede uden Spor til anden Vegetation,
nu viste sig saa jevnt bevoxet med Hvenegræs (aira), at en
enkelt Lyngtue allerede hörte til Sjeldenhederne og den hele
Strækning fuldkommen havde Udseende af en naturlig
Engmark. Den havde efterat Græsvoxten var begyndt at tiltage,
tildeels været benyttet til Havning, hvorfor i længere Tid
derefter ingen mærkelig Forögelse af Græsvexten var bleven
iagttaget. Men efterat den for 3 Aar siden var bleven
Plantningsvæsenet overladt og saaledes befriet fra Creaturerne,
var det paafaldende, hvorledes Græsset i dette korte Tidsrum
havde formeret sig. Saavidt Rudebeck, hvis Udsagns
Rigtighed jeg saameget mindre kan betvivle, som Feldtets mig
paafaldende Udseende med de hist og her isprængte tildeels
hendøende Lyngbuske strax lod mig slutte, at saa maatte
forholde sig, hvilket var det, som foranledigede mig til at
indhente hans Erklæring. Man træffer mangesteds paa
Hederne Strækninger, hvis Udseende nærmer sig dennes. Men
naar man ikke har bestemte Kjendsgjerninger for sig og
Feldtet heller ikke saa tydeligt, som her var Tilfældet, selv
vidner for sig, kan det ialmindelighed ikke vides, om deri
skal sees en Fremadskriden af Jordbunden eller en endnu
ikke fuldfört Hededannelse. Vi skulle senere vise, hvorledes
det Sidste med Hensyn til enkelte af disse Strækninger med
Bestemthed synes at maatte antages.
Hvor Undergrunden mangler den til Hidförelsen af den
omtalte naturlige Jordforbedring fornödne Fugtighedsgrad, vil
Hedeformationen uden nogen mærkbar Forandring fortsat
vedblive. Her mangler den Kraft, der skulde bringe
Bevægelse i den træge Materie; her kan kun den ene
Lyngvegetation efter den anden opstaae af de foregaaendes Ruiner.
I dette Tilfælde befinder sig Mesteparten af de nordeuropæiske
Hedestrækninger, der jo i mange Aarhundreder have ligget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
