Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned under samme. Og den, som slipper igjennem, vil ad
samme Vei ligesaa let igjen forsvinde. Til begge disse
Omstændigheder er da Hedehumusens Mangel paa Evne til at
fastholde Fugtigheden i en væsentlig Grad medvirkende.[1]
Anderledes, hvor den fra Undergrunden opstigende Fugtighed
er tilstede i for stor Mængde til med lige Hurtighed at kunne
fordampe gjennem den tætte Marv. — Dette være da en
Antydning af, hvorledes den allerstörste Deel af Hederne
saaledes gjennem mange Aarhundreder kunne beholde deres
Charakteer uden nogen for menneskelige Öine bemærkelig
Forandring.
Vi ville nu betragte Hededannelsen i dens Forhold til
Skoven. En ordentlig Skov tilsteder ingen Hededannelse.
Denne muliggjøres kun i samme Grad som Skoven forsvinder.
Dette beroer fornemmelig paa de tvende Egenskaber hos
Lyngen hverken at taale Skygge, mod hvilken den viser sig
yderst ömfindtlig, eller nogen synderlig Grad af Fugtighed,
der jo stedse er forhaanden i enhver Skovbund, og desto
rigeligere, jo tættere Skoven er. I samme Grad derimod
som Skoven og med den Skyggen forsvinder, og Grunden
ved at udsættes for Luftens umiddelbare Paavirkning, foruden
det Tab af Næringsstoffe, den derved lider, udtörres i
Overfladen, finder Lyngen ogsaa Betingelserne for sin Væxt og
Udbredelse; og hvor disse först ere tilstede, undlader den
heller aldrig at benytte dem. Det er i det Foregaaende
paaviist, hvorledes enhver Blotlæggen af Jordbunden
udsætter denne for Tabet af dens Humusdele. Da Aarsagerne
hertil sammesteds specielt nok anförtes, skulle de her ikke
videre beskjæftige os, hvorimod det nærmere skal paapeges,
at og i hvilken Grad en saadan skadelig Blotlæggen af
Skovbundens humöse Dele ved Skovenes Ödelæggelse virkelig
ogsaa finder Sted. Först maa det imidlertid bemærkes, at
ingen Indvending mod det Skadelige i en saadan Blotlæggen
kan hentes fra den Omstændighed, at Landmanden aarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
