Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes som de nu ligge. Noget bidrage vistnok Hedeboerne
selv hertil, idet de ved at afbrænde Lyngen for Faarene[1]
(som i Lüneburg) og ved at afskrælle Lyngtörven til Brændsel
igjen reducere Jorden paa dens blotte mineralske
Bestanddele og derved paany fremtvinge Hededannelsen, hvor denne
maaskee ellers vilde have ledet til en Forbedring af
Grunden. Men dette finder kun Sted paa indskrænkede
Localiteter; den allerstörste Deel af de vedvarende Heder bliver
ikke paa denne Maade benyttet. Ellers maa Ovenstaaende om
Grunden til de perennerende Heders fortvarende Bestaaen
ikke forstaaes saaledes, som om Undergrunden skulde mangle
ethvert Spor af Fugtighed. Hvorsomhelst man paa Hederne
graver ned til det farvede Sand, vil dette nemlig stedse findes
noget fugtigt, idetmindste saameget, at det har en vis Grad
af Sammenhæng. Kun er denne ringe Fugtighedsgrad
utilstrækkelig til at tilföre det overliggende Lag af Hedehumus
et saadant stadigt Forraad af Vædske, som vilde udfordres
for at indlede en begyndende Jordforbedring. At alene en
saadan vedvarende Mangel paa Undergrundsfugtighed virkelig
er det, hvorfra de blivende Heders Uforanderlighed maa udledes,
(forsaavidt denne ikke staaer i Forbindelse med Ahlen, der
alene udbreder sig under dette Slags Heder, men ogsaa kun
under den mindste Deel af samme, saa at, som nedenfor
skal vises, de perennerende Heder og Ahlens Forekomst
ingenlunde gaae Haand i Haand), kan ikke betvivles, naar
hensees til, at Lyngen erfaringsmæssig kun paa törre Steder
vedbliver at fortvegetere, men hvor Fugtighed nok
tilveiebringes, af sig selv forsvinder for ædlere Planteformer. At
heller ikke fra Jordens Overflade (ved Regn) den fornödne
Mængde Fugtighed kan tilföres Hedehumusen, er let
begribeligt. Dette forhindres nemlig af den tætte Marv, af hvilken
Vædsken opholdes saalænge, at den paa de for Sol og Vind
udsatte Strækninger för fordamper, end den kan trænge sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
