- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855 /
47

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enkelte Exemplarer af genista tinctoria, spartium
scoparium, höist nogle smaa Vidier og Enebærbuske hist og her
forekomme indsprængte. Blandt disse Heder maae de söges,
der have ligget Aarhundreder uden synligen at forandre sig,
medens der af Hederne med dette Udseende vel ogsaa gives
endeel, hos hvilke denne Charakteer kun er forbigaaende og
dannende Overgangen til et omendskjöndt vistnok ofte saare
langsomt indtrædende bedre Stadium. Slettere endnu end
disse ere 2. enkelte, som ikke engang sees bedækkede med
et nogenlunde jevnt Lyngtæppe, men hvis Vegetation
bestaaer i en elendig Blanding af lave krybende Lyngtuer,
Kreklinger (empetrum nigrum) og Meelbær (arbutus) paa en af
Hungermos og enkelte andre Lavarter tæt sammenfiltet Grund.
Saaledes beskaffen er til Exempel et omtrent 200 Tönder
Land stort Parti af den Kammerherre Riegels til Beplantning
overdragne Deel af Viborg Hede. Ellers er dette Trin af
Ufrugtbarhed ikke almindeligt, hvortil Grunden vel deels er
den, at det som et Stadium, hvorpaa Hederne, der
idetmindste drive det til en ordentlig Lyngvegetation, ikke kunne
forudsættes nogetsteds at blive staaende, allerede, hvor det
har forekommet, er tilbagelagt, deels den, at
Hededannelsen paa de fleste Steder vel aldrig er gaaet ned til dette
Extrem. Oftest træffes det der, hvor man afskræller
Lyngtörven til Brændsel og saaledes beröver Jorden den sidste Rest
af organiske Bestanddele. Det maa idetheletaget ansees som
en Undtagelse, at en engang skovklædt Grund blot ved
Skovens Tilintetgjörelse kan forarmes saa reent som her er sagt,
hvilket dog vil kunne skee, naar f. Ex. en tætbestanden Flade
paa een Gang afskoves. Men maaske ogsaa denne höieste
Grad af Jordbundens Tilbagegang, der, som anfört, mindre
hyppig antræffes, alene er at tilskrive en ved yderligere
Mishandling af Grunden fra Menneskenes Side, saasom den
nævnte Afskrællen af Lyngtörven, gjentagen Brænden,
ufornuftig Opdyrkning liden Anvendelse af Gjödningsmidler. der
kunne erstatte den her hurtigt forsvindende Humus o. s. v.
3. En bedre Beskaffenhed end begge det fornævnte Slags

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-3/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free