Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have de Heder, hvor Lyngen, som der tillige er temmelig
höi, meer eller mindre hyppigt vexler med det for
Overgangen til og tilbage fra Hededannelsen charakteristiske
Hvenegræs (aira). Paa dette Trin befinder sig en stor Deel af
Hederne i det nordlige Slesvig samt paa begge Sider af Veien
mellem Ribe og Ringkjøbing. Hvor dette Stadium, der ikke
kan antages som blivende for visse Hedestrækninger,
betegner en sig fortsættende, det er endnu ikke færdig
Hededannelse, og hvor det maa ansees som en atter stedfindende
Overgang til en bedre Tilstand i Jordbunden, lader sig, som
för anfört, ikke ialmindelighed efter dets blotte Udseende
afgjøre. Paa det Sidste have vi tidligere anfört et Exempel
fra Beftofft Hede, hvor denne Jordforbedring (fornemmelig
som en Fölge af Grundens Befrielse fra Creaturene, der
ellers overalt, hvor et extensivt Jordbrug finder Sted,
tilstædes at afæde de mild Humus dannende Græsser, hvorved
tillige Jorden der, hvor disse staae, og hvor den til
Humusdannelsens Befordring netop trængte til Beskyttelse, lider
en deelviis Blottelse); var skredet længere frem, end noget
andet Sted, hvor den paa de af mig bereiste Strækninger
ellers har fundet Sted. Et Exempel paa det Förste afgiver
derimod de nærmeste Omgivelser af ovennævnte Ibald-Skov,
hvor den successive Overgang fra det i Udkanten af samme
staaende Krat gjennem den her behandlede Hedecharakteer
til den sterileste Hede tydeligt nok viser, at saa forholder
sig. Hvorledes det Samme tildeels maa antages ogsaa med
Hensyn til de af de her omhandlede Heder, som ligge
mellem Ribe og Ringkjöbing og de lignende i nordre Slesvig,
skal strax nedenfor blive omtalt. 4. Paa de sidstnævnte
Strækninger stöder man hyppig paa Heder, der i en Vidde
af halve Miil og derover sees deelviis bevoxede med
Egekrat. Snart er dette indtil et Par Alen höit og breder sig
i större Mængde end Lyngen, med hvilket det saavelsom
med Hvene samt enkelte andre Græsarter og høiere
Planteformer vexler, ud over Sletten. Snart sees det kun som
spredte Klynger, neppe alenhöit og med en krybende Væxt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
