Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grændsende og med dem vexlende Heder, der fremtræde med den
under foregaaende Nummer anförte Charakteer. Da nu en
Antagelse, hvorefter de sidstnævnte Heder skulde have
tilbagelagt det sidste Stadium af Ufrugtbarhed, som de efter
Omstændighederne kunne naae, og allerede befinde sig paa
en saa god Vei til Forbedring, medens Hededannelsen rundt
omkring og midt imellem dem (nemlig paa de med Egekrat
bevoxede Steder) endnu er i fuld Virksomhed; da denne
Antagelse, sige vi, mangler enhver Sandsynlighed, saa maa
det vel ansees som fuldkommen utvivlsomt, at en stor Deel
af de i det nordlige Slesvig samt paa den oftnævnte
Strækning mellem Ribe og Ringkjøbing liggende
Heder (med den under No. 3 anförte Beskaffenhed) endnu
ikke have naaet det nederste Trin af Jordens
Tilbagegang, som det, henseet til de danske Heders
Beskaffenhed i dens större Almindelighed,
overhovedet synes, at Hederne, sig selv overladte, maae
naae, men at de Skridt for Skridt nærme sig dette.
Uvist da, om Grunden paa disse Strækninger er saaledes
beskaffen, at senere engang en Forbedring igjen vilde indtræde,
idet en saadan af sig selv indtrædende Forbedring
overhovedet maa ansees som en Undtagelse, en reen Sjeldenhed i
Forhold til dens Ikkeindtrædende, da den betinges af en
Beskaffenhed i Jordbunden og særegne Leiningsforholde af de
underliggende Jordlag, som i Sandegnene aldrig kan være
almindelig. Saaledes synes det da, at Skoven paa de af
disse Hedestrækninger, hvor intet Egekrat findes, kun
saameget tidligere er forsvunden, at Rödderne her have ophört
at slaae ud. Dog kan Skovudryddelsen der ogsaa have
været samtidig med, ja endog senere end paa de med Egekrat
bevoxede Steder, nemlig forsaavidt det har været
Naaleskov, hvormed de gamle danske Lovskove sikkert, ligesom
i Nordtydskland, have været meer eller mindre blandede.
Thi da Naaletræerne ingen Rodudslag gjöre og Jorden
saaledes ved deres Tilintetgjörelse med Eet lægges blot for
bestandig, gaaer Hededannelsen i disse frem med Kjæmpeskridt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
