Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Danske Heder og deres Dannelse, af Cand. juris J. B. Barth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordeelt mellem Lyngen. Endelig træffer man paa andre Steder
i denne — blot i vide Mellemrum — en enkelt saadan Busk af et
endnu mere dvergagtigt og forkröblet Udseende. Derimod
ligger der t. Ex. paa Veien mellem Varde og Snoghöi et
sammenhængende Egekrat af ikke ubetydelig Udstrækning,
der er saa tæt, at det næsten er uigjennemtrængeligt og indtil
4 à 5 Alen höit. Lægger man blot paa de nævnte
Strækninger de Vidder, hvor saadant Egekrat findes, sammen, vil
det allerede udgjöre mange Qvadratmile. Dette Egekrat er
de endnu forhaandenværende, sidste Rester af de Skove, her
fordum have staaet. Det er Rodskuddene af de fra disse
hidrörende, endnu ikke ganske uddöde Rödder. Egen er et
af de Træer, der foruden i höi Grad at besidde den Evne
at skyde ud af Roden ogsaa længst beholder den. Det
Sidste grunder sig tildeels paa den Egenskab hos dens
Rodskud at danne selvstændige Rödder, saa at de en Tidlang
kunne fortvegetere, ogsaa efterat Moderroden er raadnet og
deres Forbindelse med denne saaledes afbrudt. Man finder
almindeligviis anfört i de forstlige Læreböger, at Egeroden
indtil omtrent 100 Aars Alder beholder sin Udslagsevne
saaledes, at den först da ophorer at levere Stænger, brugelige
til Afbarkning (Garvebark). I Odenwald, ligesaa i
Rhinegnene, har man dog vedblevet paa denne Maade ligesaa længe
at benytte Rödderne af Egeskove, der allerede vare gamle,
da de fældedes. I Forhold hertil kan man antage, at
Egerödderne fra den Tid af, at de ikke give mere til
Afbarkning brugelige Stænger, endnu i mindst 50 Aar vedblive
gjennem mere og mere forkröblede Udslag at yttre Spor af
Liv. De Strækninger, hvor det omtalte Egekrat findes, have
altsaa for et Tidsrum siden, som vi ifölge ovenstaaende
Angivelser med et rundt Tal troe at maatte ansætte til mellem
100 og 200 Aar, været bedækkede med Egeskove, der efter
den forskjellige Tilstand, hvori deres Rodudslag for
Nærværende befinde sig, efterhaanden synes at maatte være
udryddede i Löbet af omtrent et halvt Seculum.
Det er især de til de her omhandlede Strækninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
