- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Tredie Hefte. 1855 /
59

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, af Dr. Fr. Hammerich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grammatik, Logik, Rhetorik, Mathematik, Sprog, kort Indbegrebet af
Tidens Viisdom. Han gjorde ogsaa store Fremskridt, med
Latinen blev han saa fortrolig, at han talede Sproget med
Lethed, saavelsom Italiensk og Tydsk; Fransk og Spansk
kunde han forstaae; men han blev alligevel ikke nogen Lærd,
det praktiske Liv havde for stor en Tillokkelse for ham.
Dette blev heller ingenlunde forsömt. Ligesom Jörgen
Rosenkrands jævnlig prisede Lærdommens Betydning, talede
Niels Kaas til ham om Lov og Ret, Kristoffer Walkendorff
om Fabrikker og Næringsvæsenet, Peder Munk om Flaaden,
og Dronningen indpræntede ham först og sidst, at blive en
god Huusholder. Han blev oplært til at forstaae sig paa
Maleri, Musik, Krigskunst, alle Kunster og Haandværker, og
kunde som Ældre tale med som Mand af Faget. Fra
Barnsbeen af viste han en sand Lidenskab for Söen, og den blev
forstandig ledet, saa han paa eengang kunde lege og lære Noget
ved sin Leg; paa Skanderborgsö saae man Drengen staae
tilroers paa en som Orlogsmand taklet stor Baad og selv udstede
Befaling til allehaande Manövrer. I Ridekunst, Ringrenden,
Dystlöb og Fægtning bragte han det saavidt, at han sögte
sin Lige i hele Riget. Under stadigt Tilsyn af Stormænd med
levende Sands for dansk Folkelighed blev hans ægte nordiske
Natur pleiet og fredet, og det Eneste, der med Föie kunde
klages over, var, at man ved hver Leilighed indgjöd ham
Ærbödighed for Adelen og dens Fortjenester; til Lykke
baadede det alligevel ikke stort, og hans Forkjærlighed for de
lavere Stænder var umiskjendelig. Efterhaanden som han
voxede til, veilededes han til at varetage Rigets Sager og
viste sig paa Retterthinget og i Raadssalen, hvor han tidlig
forbausede Alle og vakte Forventning om, at en ny Salomon
vilde opstaae i ham.[1]


[1] Om Chr. 4 Opdragelse, see Slange durch Schlegel, N. D. Mag.: 4,
161 flgde, nyt hist. Tidsskr. 3, 245 flgde og L. Jakobsens
Personalier. Om Henrik Rammel, see Slange durch Schlegel, hist. Tidssk.
3,56 flgde, Jens Munks Levnet 6 og Brev fra Melchior de los Reyes
13 Aug. 1605, Danica No. 83 i Geh. Arkivet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-3/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free