Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, af Dr. Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Fleersidighed, der viste sig i Drengens Evner, gjorde
ham det vanskeligt, som Voxen at bringe det til det
Udmærkede i nogen enkelt Retning. Han var begavet baade som
Bygmester, Kunstkjender, Statsmand, Ingeniör, General,
Admiral, i hvilken Henseende han staaer ene i sit Slags; Ingen
uden han har forenet Kongen og Admiralen i een Person.
Som Hærförer viste han et koldblodigt, urokkeligt Mod, hans
Feltherreevner vare betydelige, og hvad han meest kunde
klage over, var, at Lykken blev ham utroe i det afgjørende
Öieblik. Som Regjeringsmand vilde han, uden at være
Erobrer, hævde sin Krones Værdighed udadtil, sörge for
Finantserne og Forsvarsvæsenet, Retspleien, gode Love og
Oplysningen, tæmme Adelen, ophjælpe det saa reent forsömte
Norge, og hæve Bonden og fornemmelig Borgeren ved at fremme
Handel og alle Næringsveie. Det var Christiern den andens
Planer, der nu gjennem hans Idræt ligesom vaagnede af den
Dvale, hvori de havde ligget gjennem to Menneskealdere, og
begge Kongers sidste Maal var ogsaa det samme, Forögelse
af den kongelige Magtfuldkommenhed. Han besad Evne og
Indsigter, ligesaa fuldt som Lyst, til selv at raade, et klart
Blik for hvad Tiden trængte til, Dristighed til at vove en
Dyst, naar det gjaldt, der var ogsaa Kraft, mandig Kraft i
hans Villie; hvad det skortede paa, var det store Overblik,
den forsynlige, jævne, sindige Beregning af Tid og
Omstænheder og den nödvendige Snildhed i at gjennemføre en Plan.
Derfor indlod han sig stundom paa Mere, end han kunde
magte, og, ene som han stod, heftig og opfarende som han
tillige var, forlob han sig og kunde ikke ret komme nogen
Vei med sin Tids Stormænd; de lærte, at frygte ham og
hans Stok, der for et godt Ord susede dem om Örene, de
agtede men elskede ham ikke og mærkede sig efterhaanden
ret vel, hvori hans svage Sider stak. Hans Arbeidsomhed
var saa stor, at man ikke begriber, hvor han fik Ende paa
hvad han overtog, altid paafærde, eet Öieblik i den ene,
næste i den anden Retning, vilde han selv see sig for og
være med ved Alt. Vistnok förte de patriarkalske Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
