Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, af Dr. Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil fortælle et Par af de vigtigste Reiser. Flere
Omstændigheder gjorde ham det saare önskeligt, at stifte Bekjendtskab
med det nordligste Punkt i hans Besiddelser; Grændsetvisten
med Sverige om Finmarken vilde ikke höre op, Havfiskeriet
og Handelen paa Arkangel, som de Fremmede dreve,
fremkaldte ubehagelige Berörelser med disse, og endelig fik
Finmarken forhöiet Vigtighed, da man ventede, at finde en Vei
til Indien nordom Norge og Rusland. Hans Reise maatte
imidlertid helst holdes hemmelig, hvorfor han under Livsstraf
forböd at röbe den, og ombord ikke vilde bære andet Navn,
end Kapitain Christian Frederiksen, hans Broder, Hertug Ulrik,
gik med som Mat. Midt i April 1599 lettede en heel lille
Flaade af Orlogsmænd og Lastskibe Anker paa Kjöbenhavns
Red, dog var den bestemt til at dele sig i to Afdelinger: 5
Skibe, der skulde gjöre et eget Kryds under Erik Urne, og
de övrige, til hvilke Viktor hörte, det Fartöi Kongen foer
med. Den 13de Mai lagde Skibene Nordkap forbi, en nögen,
enestaaende, brat nedludende Klippe i den vilde Sö, Hvaler
og Iisbjerge kom tilsyne forude, agterude, til Siderne,
overalt, medens de styrede til Vardöhuus og derpaa videre til
Olin; det var förste og sidste Gang disse Afkroge af den
beboede Verden saae en europæisk Fyrste. Underveis
opbragtes Englændere, naar Söpasserne ikke befandtes i
behörig Orden, thi Kongen hævdede som hans Fader
Höihedsretten over de danske og norske Strömme, og England kunde
endnu ikke skaffe sin Grundsætning Gyldighed om Havenes
Frihed, en Grundsætning, der iövrigt ikke var ubeskeden.
Skibene jagede lige to saadanne Fartöier ved Indlöbet til
Olins Havn, da Viktor ved Aftenstid stödte paa en blind Klippe;
Stödet var voldsomt, hveranden af Mandskabet faldt omkuld,
man saae Splinter flyde rundt paa Söen og ventede strax at
synke. Omsider efter en ængstelig Times Forlöb fik man
Lækken dog nogenlunde stoppet med Vikkeposer og Blaaleer
og Skibet flot ved Hjælp af Touge; Englænderne havde man,
trods Uheldet, ikke sluppet afsyne, men ved Skud og Folk i
Baade tvunget til Overgivelse. Christi Himmelfartsdag saae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
