Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, af Dr. Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veiret nok heelt bistert ud med Storm og Sneefog, alligevel
vovede Skibene henimod Aften at lette fra Olins Havn, ved
hvilken Leilighed strax en af Engelskmændene paaseilede
Viktor og derfor maatte kappe sin Messanmast. Men Stormen
tog til med Mörket og kastede dem ind under Fjeldene, saa
de löbe den störste Fare for at gaae under i de sydende,
brölende Brændinger. Da kaldtes to engelske Skippere op,
som sade i Rummet i Jernböiler, de kjendte Löbet, fik
Mersseilene til at flyve, lagde om og lodsede Skibene lykkelig
ind i en ny Havn; der var der nu ogsaa Leilighed til at
kjölhale og udbedre Viktor. Imidlertid havde Kongen her
og andet Steds paa Kysten sin Morskab med de Indfödte,
fik dem til at kaste Klæderne, indsmöre Legemet med Fedt
og brydes, hvorpaa de bleve beværtede og naturligviis, som
der udtrykkelig bemærkes, drak sig fulde som Sviin. Etsteds
betalte Herrerne en Ganfin for at sige, hvorledes det stod til
i Kjöbenhavn; han skulde, efter Landets Skikke, til at træffe
sine Forberedelser og tumle og springe rundt, indtil han
daanede, som om Aanden var gaaet fra ham; men der kom
Befaling til at lette Anker, og de maatte fölgelig reise bort fra Finnen
og hans Kunster. Under Tilbagereisen blev en Styrmand skudt
af Vanvare, Præsten Herr Niels, som den Dag havde faaet sig en
lille Taar, holdt en meget kort og opbyggelig Tale. „Hvor
og af hvem den salig Mand er födt, veed jeg ikke, hvorledes
han har levet, heller ikke, men hvorledes han er död, det veed
jeg heelt vel, dog eftersom dette ogsaa er Tilhörerne
vitterligt, gjöres ikke Behov, at melde videre derom.” Da
Fartöierne opholdtes af Storm og Uveir, skyldte Styrmand Anund
fra det Throndhjemske en sort, langhaaret Kat derfor, som
En af Mandskabet havde taget fra en Finnekone; den Skræk
greb om sig, og man begjerede Katten smidt overbord.
Kongen holdt imidlertid af den, fordi den var saa vever, entrede
omkring i Takkelagen og snappede Fugle, og den blev
fölgelig en Tidlang skaanet, indtil den en Dag under
Gudstjenesten ved sine Krumspring havde faaet Mandskabet til at
lee. Nu hjalp ingen Bönner mere, man saae jo, Fanden stak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
