Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, af Dr. Fr. Hammerich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinduet. Kongen gik sin Vei svinglende og var sig ikke
selv fuldkommen mægtig; underveis hittede han paa at
besöge Kristen Bernekow, fandt Dören ilaas, gav sig saa til
at krybe ind gjennem Vinduet og fik ved samme Leilighed
en slem Skramme over det höire Öie. Da han næste Gang
kom i Tale med Grubbe, udbröd han: „sikket nyt Öie jeg
har faaet, aldrig drikker jeg mere Rose de Sole!”
Dronningen yttrede i den Anledning til Grubbes Fæstemö: „Ja din
Sigvard har godt trakteret min Herre!” Og paa samme Viis
gik det ikke saa sjælden. Ved festlige Leiligheder henimod
Gildets Slutning blev et svært Gulddrikkekar gjerne baaret
frem, som 2 stærke Karle neppe nok kunde slæbe afsted, og
sat paa en Skammel, hvorover en Dug var bredt. Derpaa
gav Kongen sig ifærd med at fylde Bægerne af Guldkarret
til sig selv og dem af Gjæsterne, der lystede det, og
Fremmede kunde ikke lade være at forundre sig over denne
nordiske Thor, „der ligesom en Offerpræst signede det store
Kar med Vievand.” Der fortælles, at de Herremænd, som ved
saadanne Gilder först bleve berusede, maatte give Böder, for
hvis Belöb en stor Pokal indkjöbtes, der endnu er til. Man
drak sommetider sine 30, 40 Skaaler, og Fölgerne kom
tilsyne, naar Drabanter toge Herremændene under Armen og
Kongen bares bort i sin Stol; men, saa stærk var hans
Natur, Morgenen efter kunde han tage paa Jagt ved Daggry,
medens de Andre sov Rusen ud indtil Middag.
Det gik dog ikke altid slet saa vidt, og da kunde Kongen
ret være elskværdig. Han holdt meget af at före sine
Gjæster om paa Slottene, af deres egen Mund höre Lovtaler over
disse stolte Bygninger og være Vidne til den Overraskelse,
han af og til kunde berede dem, for. Ex. da franske
Sendebud kom ind i et Kammer, hvor et skjult Kor opförte den
herligste Musik. Ved Hoffester var Anretningen ziirlig,
Retterne baade lækkre og nærende, og Samtalen utvungen, hvad
Kongen satte stor Priis paa. Vi har den udförlige
Beskrivelse af en saadan Fest, forfattet af den svenske Friherre
Johan Skytte, som engang havde sit Ærinde herinde. För
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
