Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjenklangen af eiendommelig Natur, snart Udtrykket af
eiendommelig Livsanskuelse, og, naar der er Tale om en enkelt
Mythe, kun forskjelligt accentuere de to samtidig
tilstedeværende Factorer, Udenverdenen og den menneskelige Aand.
Om Nogen end mener, at de fleste Myther bære Præget af
en reen Natursymbolik, maa han dog tillige erkjende, at
Folkeaandens eiendommelige Charakteer danner den Grundtone,
som særegen for en vis Mythologi, klinger igjennem, i alle
dens enkelte Myther, hvad enten de gaa i Höiden eller i
Dybden, hvad enten de gaa i det langsommere eller det
livligere Taktfald. Og paa den anden Side, selv naar en
Mythes oprindelige Naturside efterhaanden har forflygtiget sig,
medens den ethiske er traadt renere og klarere frem, vil
dog neppe Nogen paastaa, at Natursiden er ganske fortrængt.
Den Anskuelse, som her i sine Hovedomrids er
udkastet, er Tidens Vinding og Særkjende fra foregaaende
Videnskabsaldre, navnlig den, hvori Gudesagnene opfattedes
som beroende paa historiske Begivenheder. Denne
Synsmaades yderste Paastand er den, at Guderne selv ere
oprindelig historiske Personer. Og der er, som bekjendt, endnu
sterke Eftervirkninger af en Tid, da man antog den hele
nordiske Mythologi for en Frugt af den Indflydelse, en
indvandret historisk Odin og indvandrede historiske Æser övede
i Norden ved den höiere Dannelse, de havde medbragt.
Med det klarere Syn for Folkenes aandelige Selveie og for
Mythedannelsens Betingelser maatte Reactionen indtræde mod
en Synsmaade, der benegtede Mythernes Grundcharakteer
som umiddelbare Udtryk for Verdens- og Livs-Anskuelsen,
idet den satte en bestemt Begivenhed som det nödvendige
Underlag, Mythe og Begivenhed hos et Folk, mener man
nu, ere sideordnede Yttringer af det samme Liv, den ene i
Tankens, den anden i Handlingens Verden, uden at man
miskjender de sösterlige Lighedstræk eller den gjensidige
Paavirknings Merker. Derfor er det i vore Dage temmelig
sjeldent, at Mythologen fortolker historisk, og endnu sjeldnere
tænker han paa Indtrængelse af vildfremmede Symboler eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
