Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mythefigurer mellem det erkjendt eiendommelige
Mytheforraad.
Naar dette Sidste ikke desto mindre hender, og
fornemmelig naar det gjelder en af Hovedmytherne, er det i höi
Grad skikket til at vække Opmærksomhed. Man kan paa
Forhaand vide, at hiin historiske Forklaringsmaade i dette
Fald har undergaaet en væsentlig Forandring. Det kan ikke,
som i hine naive Tider, være udenlandske Sagnhelte, som
vandre ind de nordiske Lande, og forvandle sig til nordiske
Guder; det maa være en unational Idee, som vandrer ind i
den nordiske Mythekreds, og omsætter sig til en nordisk
Mythe; med andre Ord: det kan ikke være den hele
Gudelære, men kun en enkelt, om end af de mere betydningsfulde
Myther, som tillægges en fremmed Oprindelse. Det kan
heller ikke være ydre, tilfældige Ligheder, men Mythens indre
Mening, hvorpaa Anskuelsen er bygget. Men Eet er fælles:
at Mythens förste Spire i den Mythegrund, hvor den findes
udvoxet, er indplantet fra en fremmed, overmægtig, mere
udviklet Culturtilstand. Mod den sidste Form af historisk
Forklaringsmaade reiser Tidens Erkjendelse omtrent de samme
Modgrunde som mod den ældre: Folkedigtningens
Selvstændighed, i al Fald i det Væsentlige, og Urimeligheden af en
med Indsprængning begyndt og derpaa videre fortsat
Dannelse, i al Fald af Hovedmytherne; men for den reiser
Tidens Forskning dybere liggende Grunde, som ikke kunne
omkastes med samme Lethed som de gamle Stötter for
Antagelsen af historiske Personers Overgang til mythiske.
Dermed voxer da ogsaa Interessen.
Naar derfor en ogsaa forhen udtalt, men af Grimm
tilbageviist Tvivl om „Yggdrasilsmythens germaniske Egthed”
i de seneste Tider igjen er optagen, saa har dette maattet
vække stor Opmærksomhed hos Alle, som have Interesse for
nordisk eller germanisk Mythologi, saa meget större, fordi
Spörsmaalet gjelder en Mythe i sit Anlæg saa storartet og i
sine Enkeltheder saa sindrig, og fordi Tvivlen om Ideens
oprindelige Hjemlighed i germanisk Forestillingskreds er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
