Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det bekræftes derved, at Korset i et ældgammelt
anglisk christeligt Digt netop kaldes „Galgen,” og at det i et
andet, oldtydsk Digt beskrives som „Træet, hvis Rod naar
til Helvede (Hels Hjem), hvis Top naar til Herrens Throne
og hvis brede Grene omfatte hele Verden.” Dette passer
igjen ganske paa Yggdrasil. Ogsaa Saxernes gamle
„Irminsul" (Verdens-Stötten) minder, som Grimm har paaviist
(Mythol. S. 757), om Korset. Man maa ved alle disse
merkelige Overeenstemmelser virkelig blive noget uvis om, hvad
man skal tænke om Mythen. Overeensstemmende med denne
Lære synes Sagnet ogsaa at have ladet Odin indstifte en
egen Offring, der bestod i at hænges i en Galge,
gjennemboret med Geir. Dette var vel nærmest, hvad man kalder
at riste med Geirsodd.”
En saadan Special-Undersögelse, hvortil Prof. Munch
paa förstanförte Sted har opfordret, er det, jeg herved
vover at forsöge paa. Vistnok mangler jeg et saa udbredt
Kildestudium, at jeg skulde kunne fremdrage noget nyt
Materiale, ubekjendt for en Læser af Eddaerne, af J. Grimm,
N. M. Petersen og P. A. Munch, men endog at stille det
forhaandenværende, „de mest iöinefaldende Momenter,” saa
vidt det ud af dem lader sig gjöre, i det rette Forhold til
hverandre, er i al Fald en Opgave, som har meget Lokkende
ved sig. Hovedkilden have vi desuden. Den er og bliver
for Spörsmaalet om Yggdrasilsmythens germaniske eller
nordiske Charakteer den ældre Edda, især Völuspaa. Det
Forhold, hvori dette Oldkvad stiller Mythen til de övrige
Eddalærdomme, og den Fremstilling, som deri gives af
Mythen selv, maa sætte os istand til at besvare de Spörsmaal,
som her först og fremst paatrænge sig, og som altid blive
Hovedspörsmaalene:
Staar Mythen i en blot ydre og lös Forbindelse
med de övrige mythiske Forestillinger? Er den Form, som
den er iklædt, ugermanisk? Staar Mythen, selv om
Formen erkjendes for germanisk, alligevel i sit Væsen som
ugermanisk, med et Indhold, som tyder paa andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
