Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Dyder, staar det i Haavamaal (v. 134), bære Tidernes
Sönner blandede i Bryst: Ingen er saa god, at ei Lyde ham
fölger, Ingen saa ond, at til Intet han duer.
En Forestilling om et Syndefald findes vel ogsaa hos
Grækerne i Mythen om Prometheus (den forud betænkende),
som „stjæler Ilden,” som skal bringe Cultur over Verden.
Men siden Titanen Prometheus, ikke Zeus selv, er
Gjerningsmanden, staar hiin Begivenhed uden Virkning paa det hele
Menneskeliv. Grækerne stille Mythen udenfor sin Prototyp,
d. e. udenfor sig. Prometheus lider og befries af Herakles;
intet Ragnarok kan deraf blive Fölgen. Dette ligger nu
ogsaa allerede deri, at Mythen, ganske i Overeensstemmelse
med Græcismen, befinder sig paa den udadrettede
Intellectualitets Gebeet, ikke paa den indadskuende Bevidstheds.
Den moralske Side er dog ogsaa i den græske Mythologi
udtalt, men reent abstract i en blot genealogisk Mythe.
Hesiods tre Moirer hede vel ensteds Döttre af Natten, men paa
et andet Sted kaldes de Döttre af Zeus og Thernis, og Zeus
er altsaa selv (i Forbindelse med Retfærdigheden) Ophavet
til den nattedunkle Magt, som han maa boie sig under. I
det Fölgende ville vi finde noget hertil Svarende i nordisk
Mythologi, naar det paa et Sted heder, at Nornerne kom fra
Jotunheim, men paa et andet, at de komme fra Fortidens
Brönd i Æsernes Gaard. De siges ogsaa (Gylfag. 14) at
være af Æsernes Æt.
Medens saaledes den græske Mythologi anskueliggjör i
enkelte Billeder Menneskeaandens mangesidige, i det Enkelte
udtrædende Virksomhed, og Olympens Gudeliv nærmest
bliver et Forbillede for Statslivet, saa er
Menneskeslegtens indre Livs Historie og den dermed
sammenhængende Verdens Historie nedlagt i den nordiske, og
Aasgards Gudeliv er Spejlbilledet deraf. Denne Historie skal i
det Fölgende fremstilles.
Da imidlertid saavel i denne Fremstilling som i den
efterfölgende Deel af denne Afhandling saa Meget (man kan
i en vis Forstand sige: Alt) betinges af Fremstillerens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
