Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes for förste Gang[1] Skuld, Fremtidens og Dödens
Norn. Nu. maatte de frit villende Æser böie sig under den
strenge Nödvendighed.
Derefter afstedkommer Guldtörsten den förste Folkekamp
i Verden. Til Lokes Person hentydes der i Völuspaa ikke
med et Ord för denne Begivenhed. Han kan imidlertid ikke
have været uvirksom, og efter hiin Folkekamp (i v. 29) ane
Guderne, at de have næret en Slange ved sit Bryst. „De
raadspörge hverandre om, hvo der havde blandet al Luften
med Svig, eller givet Ods Mö (Freya) til Jotunens Æt.”
Dette sigter til den i d. y. E. (Gylfag. 42) opbevarede Mythe
om Jotunsmeden, som skulde bygge Æsernes Borg mod at
faa Freya, Sol og Maane. Denne Overeenskomst kom istand
efter Lokes Raad.
Lokes ethiske Side er, som ovenfor omtalt, den onde
Lyst, som, naar man först giver den Rum, tiltager i Kraft,
og, naar man giver efter for den, bliver argere og argere.
Han er, ifölge Gylfag. 33, „skjön og fager at see til, men
ond i Sind og meget omskiftelig i Adfærd.” Efter Freyas
(paatænkte?) Rov forstaa dog Æserne vistnok endnu ikke
Lokes egentlige Væsen (Völuspaa nævner ham endnu ikke);
men hvor megen Magt han allerede har vundet over dem,
viser sig i det fölgende Vers (30), da Guderne „bryde Eder,
Ord og svorne Aftaler.” D. y. E. fortæller, at Thor knuste
Smedens Hoved.
Da omsider Jotunkvinden Angerbode (den
Sorgbebudende) havde födt Loke de tre store Uhyrer, som true
Guderne med Undergang, Fenresulven, Midgardsormen og Hel
(Tilintetgjörelsen), „fra hvem Guderne vidste, at de havde
megen Meen og Ulykke at vente, for det förste paa Grund
af deres mödrene, men endnu mere paa Grund af deres
fædrene Æt” (Gylfag. 33), — da Balder ved Lokes Svig havde
maattet ride Helveien, og da endelig Loke i Ögesgildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
