Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde pralet af, at han havde besmittet det hele Gudeliv, at
ikke een Aasynje havde bevaret sin Reenhed[1], da begribe
Guderne hans Væsen tilbunds, og forstaa, hvor langt det ved
ham var kommet med dem selv. De fange og fængsle ham.
Men det var for silde: Balder (Uskyldigheden) kunde derfor
ikke kaldes tilbage, Besmittelsen i Aasgard ikke aftvættes,
og Fölgerne af det Ondes Indforlivelse ikke afvendes. Om
end Loke fængsles, vil dog hans Yngel (det Ondes Frugt)
vende sig tilintetgjörende mod dem, som engang optoge ham
i sit Samfund. Æserne kunne ikke engang dræbe Loke selv,
(den onde Lyst, som de have pleiet, kunne de ikke
fuldstændig tilintetgjöre), hvor meget de nu end hade ham som
Ophavet til al deres Ulykke. De binde ham, men han vil
engang lösne, og styre Muspels Ildaander imod dem.
Om end hiin fuldstændige Besmittelse i Aasgard allerede
implicite ligger i de völuspaaske Myther, fornemmelig i
Ragnaroksmythen, saa tilhörer den dog som udviklet Digtning
en sildigere Tid, og danner for Aaselivets Vedkommende
det Tilsvarende til Ulvtiden i Menneskelivet og
Fimbulvinteren i Naturen. „Vintrene böie sig sammen, saa at der
ikke er Sommer imellem; Sneen driver fra alle Kanter; da
er der streng Frost og hvasse Vinde” (Gylfag. 51). „Brödre
slaas og blive hverandres Bane, ingen Mand skaaner den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
