Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
33.
Og Hjorte er der fire,
som krumhalsede
gnave de friske Knoppe:
Daain og Dvalin,
Dunöyr og Durathro.
34.
Flere Orme ligge
under Yggdrasils Ask,
end nogen ukyndig
Taabe tænker:
Gravuhyrets Sönner,
Goin og Moin[1],
Graaryg, Voldgraver,
Vikler og Svevner,
tænker jeg skal altid tære
paa Træets Kviste.
35.
Yggrasils Ask
döier meer Möie,
end Mænd vide:
Hjorten bider oven,
paa Siden den raadner,
nede hugger Nidhogg.
Saadan er da Verdenstræets Tilstand. Og i Sandhed,
er ikke her Fortvivlelse, hvor er saa Fortvivlelse? Var der
ikke andre Kilder, hvorfra vi kunde hente Oplysning om
Yggdrasil, vanskelig kunde vi da begribe, hvilken Livskraft
Træet havde, saa at det ikke sygnede hen og ganske gik
ud. Intet godt Væsen findes derpaa, men vel „flere end
nogen ukyndig Taabe tænker,” som „altid tære paa Træets
Kviste.” Om Ikornet siges det vistnok ikke, at det gnaver,
men ondt er det, og Ondskaben er af aandig Natur.
Örnen alene seer tvetydig ud; men Tvetydigheden kan ikke
bringe Verdenstræet Frelse.
Ingen vil vel negte, at denne Digtning i sin Heelhed
giver Indtrykket af den samme Aand, hvoraf den övrige
Mythologi bæres. For dette Indtryk skulle vi i det Fölgende
gjöre Rede, idet vi undersöge, hvorledes Enkelthederne i
denne Digtning stemme med Mythologiens Hovedtræk,
medens vi med det samme ty til den yngre Edda, som giver
os nöiagtigere Oplysning om nogle Puncter.
„Asken, siger d. y. E. (Gylfag. 15—16), er det störste
og bedste af alle Træer; dens Grene skyde sig over al
Verden og naa over Himlen. Den bæres af tre Rödder, som
strække sig overordentlig bredt. Den ene Rod er hos
[1] Gjöeren og Moboeren. Góinn af geyja, gó, som Oðinn af vaða, ód.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-3/0118.html
