Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Yggdrasilsmythen af christelig Oprindelse, af Adjunct J. E. Thaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æserne; den anden er hos Riimthurserne, der hvor
fordum Ginnungagap (Vidernes Gab) var; den tredie
strækker sig over Nivlheim, og under denne Rod er
Hvergelme, men Nidhogg gnaver Roden forneden. Men under
den Rod, som gaar til Riimthurserne, der er Mimesbrönden,
hvori Klögt og Mandevid er skjult, og han som eier Brönden,
heder Mime. - - - Askens tredje Rod staar i Himlen, og
under den Rod er den Brönd, som er meget hellig og heder
Urdebrönden; - - - ved denne bo Nornerne.”
Om Rödderne bruger Grimnesmaal det Udtryk, at Hel,
Riiinthurser og Mennesker bo under dem, hver under sin.
Digtets Udtryk, at „Mennesker bo under den tredje,”
er af d. y. E. forstaat derhen, at denne Rod „er hos Æserne,”
„staar i Himlen.” For Mythens Betydning er denne
Afvigelse ikke af stor Vegt, da Æser og Mennesker staa i den
inderligste Forbindelse, og kunne betragtes som eet Folk,
Herskere og Undersaatter, med de fælles Fiender, Jotunerne.
Men hvor der er Spørgsmaal om Mythens Oprindelse, er
Röddernes rette Stilling ikke uden Betydning. Efter d. y.
Eddas Udtryk faar man den Forestilling, at den ene Rod
strækker sig opad til Himmels, medens de to andre strække
sig nedad; og Grenene kunne dog ikke mere end „naa over
Himlen.” Ved denne Röddernes unaturlige Stilling bliver
man ikke let tilböielig til at antage, at Yggdrasil har staat
levende og beskuelig for Folkeforestillingen. Men
Grimnesmaal, som tilhörer den ældre, hedenske Tid, siger
udtrykkelig, at de tre Rödder strække sig ned fra (standa
undan) Yggdrasils Ask,” den ene over Menneskenes Verden
(Midgard), den anden over Riimthursernes (Jotunheim), og
den tredje over Hels Verden (Helheim).
Hermed ere vistnok ikke alle Vanskeligheder ved Yggdrasils
topographiske Forhold ryddede tilside, og Adskilligt seer vei
endnu uredigt ud for vor vantroende Forstand. Men den Skjebne
deler Yggdrasil med alle dybere, poetiske Tankesyn, at den
ikke lader sig nöiagtig ansætte paa Kartet i Forstandens
Opmaalingscontor. Yggdrasil, som selv skal billedliggjöre hela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
